Der kan være både for og imod dekantering. Om vinen skal hældes på karaffel inden servering eller ej, står ikke altid lige klart. Nogen mener, det giver noget til vinen, andres synes blot, det ser smukt ud. Lad os se nærmere på mulighederne.
Ind imellem er det helt åbenlyst, hvorfor dekanteringstricket skal tages i brug. Hvis vinen har bundfald, vil det være en rigtig god idé at få det grumsede ud af vinen, og det gør man så lettest ved at hælde den på karaffel. Karaflen vil oftest også være et smukt syn på middagsbordet.
Bundfald i sig selv er på ingen måde skadeligt. Det er blot et udtryk for, at vinen har noget alder, og så udskilles garvesyre og farvestoffer i form af bundfald. Hold derfor ekstra godt øje, hvis du serverer Vintage Port eller vine baseret på druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Nebbiolo og Sangiovese - de afgiver mere bundfald end andre druesorter.
Skal du servere en dagligdags rødvin, vil der sjældent være bundfald. Disse vine er nemlig aftappet på flaske relativt hurtigt efter endt gæring hos vinproducenten, og de bør drikkes, før de når den alder, hvor bundfældningen for alvor sætter ind.
Jo ældre vinen er, jo større er sandsynligheden for, at den har bundfald, og at den dermed skal dekanteres, men husk på, at fx en gammel Bordeaux er skrøbelig, så en dekantering kan være noget af en oplevelse. Dekanter derfor vinen umiddelbart før, den skal drikkes, så er du sikker på, at vinens aroma ikke fordamper.
Kan en vin ånde, spørger du måske dig selv. Og det kan den. Nogle vine skal have lov til at ånde, før de åbner sig. Især fine rødvine har brug for luft, men også store hvidvin fra Bourgogne har brug for at ånde, før de skænkes i glasset. Selv en hverdagsvin kan også trænge til luft.
En effektiv måde at ilte en vin på er at hælde den i en karaffel med en bred og flad bund. Her får vinen en stor overflade til forskel fra den lille overflade i vinflaskens hals.
Det er meget forskelligt, hvordan forskellige vine har det med dekantering, og her er vores bedste råd, at du prøver dig frem og finder dine egne pejlemærker.
Ja, nogle hvidvine kan også have godt af en tur i karaflen. De gælder de store hvidvine fra f.eks. Meursault, Chassagne- og Puligny-Montrachet i Bourgogne. En dekantering får de lukkede, yngre vine til at åbne sig.
Hvis du står med en vin, der har bundfald, er det bedst, hvis flasken kan stå oprejst nogen tid, inden du dekanterer den, så bundfaldet så at sige kan bundfælde sig ordentligt. Minimum et par timer, men gerne et døgn. Vær forsigtig, når du åbner flasken - vi skal undgå, at bundfaldet bliver hvirvlet op.
Når proppen er trukket op, tjekker du, om der sidder korkrester på den indvendige side af flaskehalsen. Hvis der er tilfældet, så tør dem væk med en ren klud.
Hæld nu flasken forsigtigt på skrå, så vinen løber stille og roligt ned i karaflen. Langsomt! Det er bedst, hvis bundfaldet ikke bliver hvirvlet op.
Det vil være fint, hvis du dekanterer vinen op imod lyset, eller over et stearinlys, så du kan se, hvornår bundfaldet kommer til syne. Når du begynder at kunne se det mørkerøde grums i vinflaskens hals, stopper du med dekanteringen.
Fortvivl ikke, hjælpen er nær. Har du glemt at rejse flasken med Vintage Port med meget bundfald op i god tid inden dekanteringen - måske på selveste juleaften - så bruger du blot kaffefiltertricket:
Placer et rent kaffefilter af papir i en ren tragt - ikke kaffetragten - som så igen placeres i karaflen. Derefter hældes vinen forsigtig gennem filtret. Nu er den klar til servering.
Når først vinen er dekanteret, er det blevet til servering. Vinen skal serveres og skænkes med omtanke, ved rette temperatur og gerne i de passende vinglas.
Den rigtige serveringstemperatur er vigtig, for at du og dine gæster kan nyde vinen i fulde drag. Mange rødvine bliver ofte drukket for varme, og mange hvidvine serveres for kolde. Jo koldere en vin er, desto færre smagsnuancer er der i vinen, og så kommer vinen slet ikke til sin ret. Omvendt må en vin ikke drikkes for varm.
Jo yngre og lettere vin, desto køligere bør den serveres, og jo ældre og mere kompleks vinen er, desto varmere bør den være, når den serveres. Vi har nogle generelle retningslinjer for serveringstemperaturen på forskellige vintyper.
Du kan ramme den rigtige serveringstemperatur på flere måder. Hvidvinen sætter du i køleskabet eller i en isspand med isvand. Rødvin, der har ligget køligt, skal langsomt bringes til serveringstemperatur, og det opnår du fx ved at stille den i det lokale, hvor den skal drikkes.
Når først vinen hældes i glasset, stiger temperaturen, så gå gerne efter en serveringstemperatur, som er 1-2 C lavere end den serveringstemperatur, den skal nydes ved.
Vin er fantastisk. Den har været opbevaret korrekt. Den er dekanteret og klar til at blive drukket. Og her yder ølglasset ikke rigtig vinen retfærdighed. Generelt bør vin serveres i et klart glas, så man kan fornemme vinens farve og udtryk.
At finde det rette vinglas kan godt være lidt af en udfordring. Der findes et utal af modeller og mærker - og i vidt forskellige prisniveauer, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det gode vinglas skal være så neutralt som muligt, uden farve eller slibning. Der skal være en god længde på glassets stilk, så vinen ikke varmes op med fingrene. Glasset må gerne være tulipanformet, så vinens bouquet holder i glasset, selv når I begynder at slynge vinen rundt for at frigive smagsstofferne.
Til mousserende vine som fx Champagne eller Cava, skal glasset være smalt for at fremhæve vinens perler. På samme måde er der særligt velegnede glas til dessertvin og til vand, ligesom der er såkaldte Bourgogne-glas mv.
Med god forberedelse og omtanke bliver det en god vinoplevelse.