Toscana
Mini-guide til Toscana og områdets udsøgte vine
Toscana ligger i den nordlige del af det centrale Italien og grænser op til Lazio i syd, Umbrien i øst, Emilia-Romagna og Ligurien i nord og det Tyrrhenske hav i vest. Det er ikke uden grund, at regionen anses for at være blandt Italiens smukkeste.
Egnens stolthed og særkende i vinmæssig forstand er Sangiovese-druen, som yder sit allerbedste netop i Toscana.
Toscana og den tusind år lange vinhistorie
Toscanas vinhistorie går meget langt tilbage. Allerede 800 år før vores tidsregning handlede etruskerne med den vin, de producerede. På baggrund af en række arkæologiske udgravninger har man kunnet fastslå, at de sorter, som blev anvendt dengang, minder om dem vi kender i dag, nemlig Sangiovese og Trebbiano.
I Middelalderen intensiverede rige, toscanske købmandsfamilier handlen med vin. Familierne var så velstillede, at mange af Europas konger var økonomisk afhængige af dem, og de eksporterede således store mængder vin allerede i 1300-tallet.
Selv om regionen har haft gode og dårlige perioder, har Toscana altid være med helt fremme blandt verdens bedste vinområder, men nøjagtig som andre kendte vinområder, har Toscana også sin andel af prøvelser. 1956 er et år, vinproducenterne ikke ønsker at opleve igen. Hård frost slog næsten alle vinstokke - og også oliventræer - ihjel, og folk måtte flygte fra kulden og de økonomiske vanskeligheder, der fulgte med. Mange landsbyer blev affolket, og vinmarkerne lå øde hen.
I 1960'erne kom nye velhavere til. De købte vingårde op og var med til at sikre en stille og rolig fremgang. Siden 1980'erne har der været fuld damp på vinkedlerne i Toscana.
Toscana har mange ansigter - i klimamæssig forstand
Toscana har forskelligt klima alt efter, hvilken del af regionen, du befinder dig i. Ved kysten er der varmt og solrigt med mindre nedbør end gennemsnitligt. Det skyldes havets påvirkning, som minimerer skydækket. Kystområdet nyder godt af en næsten konstant, frisk brise fra havet.
Inde i landet er vejret påvirket af Appenninerne, som går helt op til Alperne mod nord. Herfra blæser kølig vind ned over de klassiske vindistrikter - primært om vinteren - og der kan faktisk falde sne i det indre Toscana. Det er dog oftest nattefrost, der er tale om.
Om sommeren er vejret heldigvis ægte italiensk; sol og sommer med høje temperaturer. Varmen fra Middelhavet påvirker i allerhøjeste grad klimaet i Toscana og sender varme vinde ind over regionen fra syd.
Toscana huser både Brunello del Montalcino…
For at vin kan kalde sig for ’Brunello di Montalcino’ er der masser af regler at leve op til. Vinen skal stamme Siena-provinsen i Toscana. Og den må udelukkende produceres i kommunen Montalcino og på druer, der er dyrket i Montalcino. Det maksimale høstudbytte er fastsat til 56 hektoliter pr. hektar.
Når det gælder druerne, skal en Brunello fremstilles udelukkende på Sangiovese. Vinen skal have en alkoholprocent på minimum 12,5%, og den skal lagres minimum to år på fade af eg eller kastanje - og derefter fire måneder på flaske. Brunello’en må frigives til salg den 1. januar i det 5. år efter høståret! Riserva-udgaven lagres endnu længere på flaske og må først frigives til salg den 1. januar i det 6. år efter høståret.
… og Chianti Classico
Fælles for Chianti-vinene er, at de skal indeholde 75-100% Sangiovese. Producenterne har altså mulighed for at producere Chianti på 100% Sangiovese, men de kan også producere Chianti med op til fire andre druer plus lokale druetyper.
Er der derimod tale om Chianti Classico DOCG, så skal vinen produceres i udvalgte kommuner, og der skal anvendes 80-100% Sangiovese. Her kan man bruge 20% andre druer.
Chianti Classico skal have en alkoholprocent på minimum 12 procent, mens Riserva-vinene skal være på 12,5 procent. Chianti Classico skal lagre 11 måneder, mens Riserva skal lagre i to år efterfulgt af tre måneders lagring på flaske. Lagringen på fade skal foregå i fade af eg eller kastanje.
Kend dine druer! Især Toscana-druerne
Sangiovese er den mest plantede druesort i hele Italien - og i Toscana. Kvaliteten kan svinge, men netop i Toscana stortrives den.
Der opnås kun middelmådige vine på Sangiovese, hvis udbyttet er for højt eller klimaet er for koldt. Men netop i Toscana er klimaet ideelt, og producenterne har gennem de sidste mange år haft fokus på kvalitet frem for kvantitet. I Toscana får druerne masser af sol, og dertil kommer temperaturforskellene mellem nat og dag, som er med til at sikre, at druerne bevarer deres syre og aroma.
Toscana er andet og mere end Sangiovese. Her dyrkes bl.a. også Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malvasia Nera, Moscato Bianco, Syrah, Trebbiano og Vermentino m.fl.
Har du hørt om Supertoscanerne?
Det kan være svært at se på etiketten, om du har fat i en af de såkaldte Supertoscanere - til gengæld kan du sikkert fornemme det på prisen! Vinene betragtes i dag som kultvine, og priserne er derfor fulgt med.
Supertoscanerne opstod som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, der tidligere satte standarden i Toscana.
Nogle producenter valgte bevidst at deklassificere deres vine, så de nu var Vino da Tavola - altså almindelig bordvin, som er det laveste niveau i kvalitetspyramiden - fordi de ikke levede op til de regionale krav.
De ville producere bedre kvaliteter, men også bruge andre druesorter, end dem, der stod i den italienske vinlov. Det kunne fx være Bordeaux-sorterne Cabernet Sauvignon og Merlot.
Resultatet var vine af ekstrem høj kvalitet. På den måde stod producenternes ’nye vine’ i skarp kontrast til de vine, som var fremstillet efter forskrifterne.
To af de første supertoskanske vine var Sassicaia fra vinhuset Tenuta San Guidos og Tignanello fra vinhuset Antinori. Den dag i dag regnes de for nogle af de bedste italienske vine.
På mange måder virkede ’oprøret’. Et nyt begreb var født, og vinene fik den fortjente opmærksomhed, men hvad det fornyede fokus på kvalitet var i virkeligheden den bedste effekt. Andre producenter hoppede med på bølgen, og kvaliteten i Toscana har været stigende lige siden.
