Zinfandel
Zinfandels historie
Zinfandel menes historisk set at være en af de ældste druesorter, som stadig benyttes til fremstilling af vin. Forskning viser, at den første vin på Zinfandel anses for at være fundet 6000 år f.v.t i Kaukasus. I mange år har der været debat om, hvorvidt den italienske Primitivodrue og Zinfandeldruen er samme druesort eller ej, og efter mange års teoretisering står det nu endelig klart, at de to druesorter er identiske. Stamfaderen til de to identiske druer er den kroatiske Crljenak Kastelanski, som stammer fra Dalmatienkysten i Kroatien.
Historikere har sporet Zinfandels rødder i USA tilbage til 1820’erne, hvor George Gibbs bragte stiklinger tilbage til USA, som han havde fået fra kejserlige plantearter i Wien, Østrig. I 1832 blev det muligt i USA at købe Zinfandel-vinstokke til plantning, hvorefter populariteten steg voldsomt i det nordøstlige USA. Her blev de fleste druer dyrket i drivhuse. I 1845 valgte planteskoleejer Frederick Macondray at bringe druesorten til Californien.
Fra bordvin til kvalitetsvin
Efter Californiens historiske guldfeber i midten af 1800-tallet var der stor mangel på træer i staten. Dette resulterede i en stor stigning i antallet af vinmarker med Zinfandel i Californien. I slutningen af 1800-tallet blev de fleste vinmarker i Californien ødelagt, da vinlusen invaderede staten og ødelagde al vinproduktion. Zinfandelsorten var blandt de første, som blev genplantet, da Zinfandel-druen var nem at dyrke og voksede hurtigt. I 1850’erne var Zinfandel-druen fast inventar i alle bordvine, som blev produceret i Californien.
Efter vinlusene havde ødelagt alle vinmarker, havde italienske indvandrerfamilier den førende rolle i plantning og fremstilling af Zinfandel. Den italienske tradition med feltblandinger tilførte vinen en ny kompleksitet og kvalitet.
Zinfandel er siden blevet en mere og mere anerkendt kvalitetsvin, som man støder på mange steder i verden.
Zinfandels profil
Hvis USA har en nationaldrue, så er det Zinfandel. Selvom forskning viser, at Zinfandel og Primitivo er samme sort, holder amerikanerne og italienerne fast i, at det er to forskellige sorter. Mange vil dog mene, at hvis man kan lide Zinfandel, så kan man også lide Primitivo.
Vin lavet på Zinfandel findes både i ”White Zinfandel” og den traditionelle mørkerøde og kraftige rødvin. Smagen på vinene kan variere fra søde noter af chokolade, nødder og søde modne kirsebær til de mere krydrede noter. Zinfandel fra USA er generelt mere sød og krydret, hvorimod den italienske generelt har mere bærduft.
Både de amerikanske og italienske Zinfandel/Primitivo kan være meget alkoholtunge og kan opnå en alkoholprocent på op mod cirka 17%. Fælles for de to vine er, at de har meget sødme, tyngde og frugtrigdom. Begge druer er gode til krydrede gryderetter, og specielt Zinfandel er perfekt til BBQ.
Zinfandel passer godt ind i den nye trend med fuldfede, kraftige, intense vine med høj alkoholprocent og gerne lidt restsukker. En trend der ofte bliver kombineret med farverige etiketter, opfindsomme vinnavne og ofte en stor tung flaske.
Zinfandel trives rigtig godt i bl.a. Australien, det sydlige Italien (Primitivo) og Californien. Én faktor, som er ens for disse områder, er, at alle stederne er solrige, hvilket er perfekt for druen.
