30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
alasdair-elmes-367916-unsplash.jpg

Tempranillo

Historisk set er Tempranillo kun dyrket i Spanien men er stadig en af de mest velkendte og bedste blå spanske druer. Den plantes stadig overalt i Spanien og anses for at være Spaniens svar på Cabernet Sauvignon. I Danmark kan man sikkert genkende druen fra de traditionelle Rioja-vine, som var utrolig populære for især 20 til 40 år siden. Disse vine vinder dog fra tid til anden enorm popularitet og med god grund. Nedenfor kan du se vores store udvalg af Tempraillo-vine samt læse mere om denne fantastiske drue.

Mest populære vine

Tarapaca - Mark7.jpg

Tempranillos oprindelse

Tempranillo har sin oprindelse i Spanien og anses for at være mere end 3.000 år gammel. Tempranillo har igennem årene tilegnet sig en del andre navne i Spanien - bl.a. Cencibel, Ull de Lebre, Tinto Fino, Tinto del Toro og Tinto del Pais.

Tempranillo vokser flere steder i Spanien. Et af de mest oplagte steder for Tempranillo at vokse er Rioja, hvilket er grunden til, at denne mørke drue dominerer her. Andre områder som det voldsomt populære Ribera del Duero og det lille område Toro benytter sig dog også af Tempranillo. Her anses Tempranillodruen også som hoveddruen og lægger i mange tilfælde grundstammen til mange af de største vine, der er kreeret i nyere tid.

I Rioja bliver druen ofte blandet med druen Garnacha, som tilfører vinen en flot lys farve med frugtige noter af blandt andet kirsebær. Tempranillo er en af de ni noble druer og er ifølge det internationalt anerkendte medie ”Wine Folly” den fjerde mest plantede druesort i verden. Druesorten har også vundet indpas i Australien, hvor antallet af plantede Tempranillo-vinstokke stiger med lynets hast.

maja-petric-8287.jpg

Hvor dyrkes Tempranillodruen?

Tempranillo dyrkes som tidligere nævnt i mange dele af Spanien, hvilket gør, at druens karakter kan variere meget. Det er muligt at få både bløde, elegante rødvine og kraftige rødvine med mere syre og højere tanninindhold med druesorten. Ligesom med mange andre druesorter spiller klimaet en stor rolle, når det kommer til vinens karakter.

I Ribera del Duero dyrkes vinen i højere luftlag end den gør i Rioja. Ribera del Dueros kolde nætter og varme dage giver vinen en kraftigere karakter, og indholdet af tanniner øges. Modsat Rioja bliver vinene i dette område ofte solgt med 100% Tinta del País (som druen hedder i dette område), ellers kan man i visse tilfælde også finde den blandet med druesorterne Cabernet Sauvignon og Merlot.

I både Rioja og Ribera del Duero bliver Tempranillo-vinene ofte lagret på amerikanske egetræsfade, som tilfører et glimrende krydret præg, der klæder vinen supergodt.

iStock-452113115.jpg

Tempranillodruens profil

Tempranillo-druens profil viser søde runde jordbær, blåbær og mørke frugter kombineret med noter af flødekaramel. Druen er kendetegnet ved den mørke farve, ikke ret meget syre og meget få tanniner. Dette gør, at vinen ofte har godt af lidt tid på fad. Lagringen gør en forskel, og den traditionelle brug af amerikansk egetræ giver smagsnoterne et røget præg samt en tydelig vaniljearoma. Dette uden at dominere, da druens syreniveau sørger for at balancere vinen perfekt.

Tempranillodruen passer sublimt med medium til kraftigt krydret mad og er et godt match til lammeretter ligesom den franske ”lammedrue” Cabernet Sauvignon.  Tempranillo-druen fra de lidt højere luftlag såsom Ribera del Duero leverer et noget højere tanninniveau end Rioja-udgaverne og regnes derfor for at være en super vin til kød, hvis den ikke har lagret for længe på egetræsfade, da den her kan blive til den tørre side.

469734128.jpg