Akvavit/Snaps
Akvavit og snaps - er de brødre eller fætre?
Snaps er blevet en fællesbetegnelse for både sig selv og akvavit. Hvorvidt der er tale om en snaps eller en akvavit, afhænger af fremstillingen.
Den præcise forskel på akvavit og snaps
Definitionen på en akvavit, som i øvrigt er en beskyttet titel, er, at duft og smag skal være præget af dild- og eller kommenfrø, og den skal indeholde mindst 37,5 alkohol. Destillatet er som udgangspunkt lavet af korn eller kartofler - eller begge dele.
Først gæres kornene eller kartoflerne, og derefter destilleres de til klar spiritus. Dernæst tilsættes som minimum et dild- eller kommendestillat og eventuelt flere, fx varme krydderier. Til sidst har man mulighed for at lagre akvavitten på fad - det har især svenskerne og nordmændene tradition for. Akvavitten er med andre ord en kompleks spiritus med mange aromastoffer i spil.
Snaps er til forskel fra akvavitten en ubeskyttet titel, der kan bruges om al smagstilsat spiritus, eksempelvis en kryddersnaps med porse, du selv har plukket. Snaps kan derfor godt kaldes en mere generel betegnelse for en krydret brændevin, som er destilleret fra gæret korn eller kartofler.
Som du sikkert ved, findes der mange andre ting at krydre en snaps med end blot kommen og dild, og derfor er det langt fra alle snapse, som kan kalde sig for en akvavit.
Et lille 2 centiliters glas med en farverig historie
Nogle af de tidligste kilder, som nævner ’brændevin’ er fra 1200-tallet. Dengang var det de lægelige effekter ved den stærke drik, der blev beskrevet, og datidens apoteker og klostre var da også involveret i fremstilling og udvikling af forskellige slags brændevin. Forestillingen om de lægelige fortræffeligheder holdt sig i mange år, men det gik dog op for folk, at der også var tale om et udpræget nydelses- og beruselsesmiddel - Kong Christian IV var i 1600-tallet kendt som en stor tilhænger af brændevin.
Op gennem 1700-tallet øges produktionen meget, så der ikke bare handles med snaps mange steder, der destilleres også privat. Både korn og kartofler anvendes i fremstillingen, alt efter hvad der er tilgængeligt.
Da fremstillingen var på sit højeste omkring år 1800, var der i Danmark over 2500 lovlige brænderier og dertil talløse ulovlige, som unddrog sig den skat, der har været på fremstilling, salg og udskænkning af alkohol, stort set lige siden det blev opfundet.
I 1800-tallet opfindes bedre destillationsmetoder, og antallet af destillerier falder nu kraftigt, fordi de små virksomheder ikke kan hamle op med hverken prisen eller kvaliteten fra de nye, moderne produktionsanlæg.
Fra 1881 opstår De Danske Spritfabrikker, som efterhånden opkøber alle andre, og fra 1923 til 1973 har de eneretten på fremstilling af alkohol og bliver derfor eneste danske producent af snaps. I vores nabolande Norge og Sverige var der også tale om eneret på fremstilling af akvavitter, og mange af vor tids største mærker stammer fra denne periode. Fx vores egne danske Rød Aalborg og Jubilæum, den norske Linie Aquavit og den svenske O.P. Anderson.
Sådan nyder du din snaps og akvavit bedst
Skal din snaps nydes, er der ingen grund til at bunde den i én mundfuld! Alkoholniveauet er så højt, at det højst sandsynligt slet ikke vil føles behageligt i din mund - derfor ser du indimellem folk skære ansigt, når de drikker snaps.
Nipper du til gengæld til snapsen - eller ’bider den over’ - vil forholdet mellem mundvand og alkohol være i balance, og de fine aromastoffer vil blive frigivet.
Det bedste resultat får du, hvis du nipper til snapsen, umiddelbart efter at du har sunket sidste bid af din mad - og snaps vil altid gøre sige godt til et stykke smørrebrød, der ofte har en vis portion fedme og noget ’syltet’ i form af alt lige fra syltede agurker til eddikemarinerede sild.
Temperaturen på snapsen har også betydning, når det handler om at få så mange smags- og duftnuancer frem som muligt. Generelt kan de stærke, hvide snapse, der smager meget af kommen, godt klare en tur i fryseren, mens gyldne akvavitter ofte har en mere nedtonet aroma og hellere skal nydes ved stuetemperatur.
Brug de rigtige glas, når snapseflasken kommer på bordet
Præcis som med vin, så er der også glas, som er mere velegnet til snaps end andre - og det rigtige glas har betydning for aromaintensiteten i den enkelte snaps.
Det traditionelle spidsglas passer godt til akvavitter med høj aromaintensitet, hvorimod akvavitter med svagere intensitet, som typisk er de gyldne akvavitter, serveres bedst i tulipanformede glas.
