Vinens stigende popularitet verden over har skabt en hær af vinkritikere, vinanmeldere og journalister med egne websites og blogs. Fælles for dem alle er stor passion for vin, og at de smager og bedømmer vin på forskellige måder. Lær de toneangivende at kende, og læs om deres respektive måder at give point på.
Du kender det sikkert; at vælge vin er ikke nogen let opgave. De mange tusinde vine på hylderne i butikkerne komplicerer billedet, og det kan være svært at skelne de gode vine fra de mindre gode - og hvor får man et godt råd? Du kan her blive klogere på følgende vinanmelderes pointskalaer:
Vinanmelderne er i dag en yderst indflydelsesrig skare, der kan gøre en vin til en succes eller en fiasko efter blot et par mundfulde. Så du kan roligt betragte det som et kvalitetsstempel hvis du bliver gjort opmærksom på, at en vin har fået fx 91 point.
Robert Parker er en amerikansk vinanmelder. Han er oprindeligt uddannet inden for historie, kunsthistorie og jura, og han har da også en gang i tidernes morgen arbejdet som jurist. Derefter var det dog arbejdet som vinanmelder, der tog over, og Robert Parker betragtes af mange, som den mest indflydelsesrige vinanmelder i verden.
I 1975 startede Robert Parker på at skrive en vinguide, og tre år senere fik han idéen til et vinmagasin, The Wine Advocate. Det første oplag var gratis, men Parker fik hurtigt folk til at betale penge for det magasin, som i dag betegnes som et af de mest læste inden for vinens verden, og magasinet har læsere over hele verden.
Parker udviklede også sit legendariske 100 pointsystem, der i dag også benyttes af mange andre vinanmeldere. Slår du op i en avis eller besøger en vinblog, vil du højst sandsynligt se, at et Parker-inspireret pointsystem har fundet sin vej dertil. Det er således også Parker’s 100 pointsystem, der benyttes i et andet stort og anerkendt vinmagasin; Wine Spectator.
Udfordringen med Parker’s måde at give point på er, at det ikke siger meget om vinens type, men blot om dens kvalitet. Der kan med andre ord være en verden til forskel mellem to vine, der har fået 90 point, fx når to vine fra vidt forskellige vindistrikter begge har fået 90 point.
Robert Parker har nydt stor anerkendelse og modtaget talrige udmærkelser, ligesom han også kan kalde sig forfatter til flere vinbøger.
Parker’s point læses sådan hér - og du har dermed et godt kort på hånden, hvis du står med en vin i hånden, som er vurderet af Parker:
Som du kan se, så starter skalaen ved 50 point. Dvs. der aldrig gives mindre end 50 point.
Wine Spectator benytter som nævnt også Robert Parker’s 100-point skala, men har valgt at beskrive de enkelte pointtrin på en anden måde:
Ligesom med Robert Parker’s skala, så er det igen værd at notere sig, at skalaen starter ved 50 point. Wine Spectator giver også point til vine, der har bedst af at blive gemt i nogle år endnu – her skal du lægge mærke til, at pointene så gives efter den forventede kvalitet, når vinen er fuldt udviklet, uanset om det så først er om 10-20 år!
Wine Enthusiast er også anerkendt vinmagasin, der lige så anvender en 100 points skala, og den skal læses sådan her:
Som du kan se på skalaen, så omtaler Wine Enthusiast slet ikke vine, der får under 80 points. I magasinets øjne er de nemlig ikke værd at bruge mere tid på!
James Suckling er ligeledes amerikaner, og også han betegnes som en af verdens mest anerkendte vinskribenter. Hans store passion for vin og alt det, som foregår i vinens verden kom oprindeligt fra hans far. I 1981 blev han ansat som journalist på vinmagasinet, Wine Spectator, som i dag er et af verdens førende vinmagasiner - dengang var det en lille lokal publikation under 1000 læsere!
Han blev sidenhen redaktør på magasinet, og han grundlagde også en europæisk afdeling af Wine Spectator. Og Suckling nøjedes ikke med at smage på og skrive om europæisk vin, han flyttede faktisk også til Europa og har siden boet i Paris, London og Toscana. I sin tid som skribent og redaktør har han smagt på vine fra hele verden, men det er dog vinene fra Bordeaux og Italien, der altid har nydt hans opmærksomhed.
I 2010 overraskede han alle og forlod Wine Spectator for at kaste sig over et nyt projekt; JamesSuckling.com. Her består hans univers af en masse små videofilm, der viser vinhuse og regioner, som han har besøgt. Derudover er der masser af artikler og vinanmeldelser.
Hils på en verdenskendt britisk vinanmelder og -skribent! En vinskribent, der har skrevet adskillige bøger om vin og modtaget stribevis af priser. Allerede i sin studietid, som indbefattede matematik og filosofi på Oxford, havde hun en spirende interesse for vin. Interessen blev dog lagt på hylden til fordel for et job uden for vinens verden. Senere rejste Jancis Robinson til Provence, og det var hér - midt i vinmarkerne og tæt på vinmagere - at hun traf beslutning om gøre vin til sin levevej.
I 1975 blev hun medredaktør for branchemagasinet Wine & Spirit. Hun deltog i samtlige Wine & Spirit Education Trust’s kurser, og i 1984 blev hun - som den første uden for vinbranchen - Master of Wine.
Derefter har hun været - og er stadig - redaktør på verdens mest omfattende vinleksikon, Oxford Vinleksikon - og pas på; den er tung som en mursten! Hun har skrevet et væld af andre bøger, blandt andet The Great Wine Book og Jancis Robinson’s Guide to Wine Grapes. Hun har optrådt på TV i en serie om vinlærdom for nybegyndere, og i dag driver hun sine egen platform, JancisRobinson.com og har derudover den ugentlige vinklumme i Financial Times.
Manden bag nogle af verdens bedst sælgende vinbøger hedder Hugh Johnson og er englænder. Med en glødende interesse for vinens verden fik han, kort efter afsluttede studier, tjansen at skrive en fast klumme om vin i Condé Nast Magazines.
Siden da fik han poster som blandt andet generalsekretær i The International Wine and Food og som fast vinkorrespondent på avisen, The Sunday Times.
Efter Hugh Johnson’s første bog, ’Wine’, kom på hylderne hos boghandlerne, blev han for alvor kendt som en førende vinskribent. Bogen var yderst populær og blev fulgt op af andre populære vinbøger - heriblandt ’The World of Wine og ’The Pocket Wine Book’. I 1989 udgav han ’The Story of Wine’, som af mange betegnes som et hovedværk i vinlitteraturen.
Til forskel fra flere af sine skribent-kollegaer, så er Hugh Johnson modstander af kritiske analyser og uddeling af point i stil med Parker, han benytter i stedet en mere fortællende stil, når han beskriver vinene, han har smagt.
Italieneren, Luca Maroni, er et yderst kendt ansigt i vinens verden - mange vil ganske givet give ham prædikatet, vinguru.
Hvert år udgiver han en vinguide, som er yderst respekteret i Italien - helt på højde med Gambero Rosso. I bogen bedømmer han hvert år alenlange rækker af vin, fra en lige så lang række af vingårde. Der er tale om, at op mod 16.500 vine bliver bedømt, og de stammer fra ca. 2.300 vingårde.
Luca Maroni bedømmer vinene ud fra sit eget pointsystem, som kun går til 99 point - og de 99 point er så virkeligt svære at nå; nogle vi påstå umulige! Og når han smager de forskellige vine, så vægter han bl.a. vinens drikbarhed og vinens umiddelbare charme. Køber du en vin, der har fået gode anmeldelser anmeldelse af Luca Maroni, går du ikke helt galt i byen - det er uden tvivl en rigtig god vin.
Det er ikke kun i udlandet, der bliver lyttet til vinskribenterne og anmelderne - også i Danmark er de en aktiv og vigtig del af vinmarkedet. Nøjagtige som deres kollegaer ude i verden skriver de alt fra klummer til bøger om vin - driver online universer og fungerer som konsulenter.