30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
Røde druer 1.png

Pinot Noir

Pinot Noir er en legendarisk drue og med god grund. Ikke nok med at det er druen, som er kendt fra de bedste Bourgognevine, som generelt anses for at være nogle af verdens bedste og dyreste vine, så er det også en af de ældste druer i verden og endda påvist at være forfader til flere andre prominente druer. Nedenfor ser du vores udvalg af eminente vine lavet på Pinot Noir.
iStock-452113115.jpg

Pinot Noir: Vinens alderspræsident

Pinot Noir er som nævnt en meget gammel druesort. Den estimeres til at være over 2000 år gammel. For at give en smule perspektiv er det ca. 10 gange længere end den mest anvendte druesort på verdensplan, Cabernet Sauvignon. Genetiske undersøgelser peger på, at Pinot Noir skulle være forfader til druer som Gamay og Syrah

SB_frontpage_stemningsbilleder4.jpg

Terroirens betydning for Pinot Noir

Pinot Noir er umådelig svær at dyrke pga. af flere ting. Den har bl.a. en særlig tynd skal, hvorfor det betragtes som lidt af et vidunder, at Pinot Noir er blevet så gammel, som den er. Den tynde skal betyder, at den er meget modtagelig overfor temperaturændringer, generelle vejrforhold og sygdomme. Udover at være tyndskindet er Pinot Noirdruen også forholdsvis lille, hvilket betyder, at druerne sidder meget tæt i klaserne. Derfor er der ofte problemer med råd, hvis ikke der holdes nøje opsyn med alle druer.

Pinot Noir er en af de druer, som i sig selv smager af mindst. Dette betyder, at dens terroir, altså jordbunden, klimaet, og området den bliver dyrket i, har maksimal indflydelse på det endelige produkt. Der kan derfor være stor forskel på Pinot Noirvine alt efter hvor i verden, de er dyrket og produceret.

Verdensstjernen Pinot Noir

Pinot Noir er bedst kendt fra Bourgogne, som også siges at være dens oprindelsessted. Men selvom det er en følsom drue, som er vanskelig at dyrke, bliver den dyrket i en række andre lande fordelt over hele verden:

  • Tyskland
    • Her er den kendt under navnet Spätburgunder
  • Italien
    • Her er den kendt under navnet Pinot Nero
  • USA
    • Hovedsageligt i Oregon og det nordlige Californien som har et køligere klima
  • New Zealand
    • Her kan Pinot Noir dyrkes i stort set alle vinområder pga. den nedkølede luft fra havet.

Fælles for alle er, at Pinot Noir trives bedst i køligere klimaer. I andre, store, vinlande som Spanien, Sydafrika og Chile har de ofte problemer med, at druerne bliver overmodne og nærmest kogt, hvilket giver en flad og aromasvag vin. Dog er der nogle producenter, som har mestret denne svære drue i disse ofte varmere himmelstrøg. Herunder kan bl.a. nævnes producenter som Rutini Wines og Viña Tarapacá. Det er desuden utrolig vigtigt, at høsttidspunktet er helt korrekt. En for tidligt høstet Pinot Noir vil blive en vin uden den klassiske Pinot Noirsødme og bærfrugt. Omvendt vil for sen høst give en vin uden aroma og dybde.

image name

Pinot Noir i mousserende vin

Udover de ovennævnte lande og områder bliver Pinot Noir også brugt i store mængder i nogle af de bedst kendte vinområder i Frankrig, som f.eks. Champagne og Alsace. Pinot Noir er en af de mest alsidige druer og kan bruges til at producere både rødvin, hvidvin, rosevin og mousserende vin. For eksempel laves Blanc de Noirs Champagne udelukkende på Pinot Noir. Der er desuden en lang liste af Champagner, som bliver lavet på et blend med bl.a. Pinot Noir. Se dem alle her

SB_frontpage_stemningsbilleder5.jpg

Den lille drue med den store smag

Selvom der kan være stor forskel på Pinot Noirvine pga. druen evne til at gengive det pågældende terroir, har druen stadig nogle karakteristiske træk. Pinot Noirvine kan oftest beskrives som værende elegante med en let sødme og en mineralsk og parfumeret duft. Smagen er ofte fyldt med bærfrugt som f.eks. kirsebær, solbær, jordbær og brombær. En fadlagret Pinot Noir vil også have vanilje i bouqueten. Fordi druen har en tynd skal og færre kerner end mange andre druer, er farven ofte lysere og indholdet af garvesyre lavere. Dette giver en frisk vin. Pinot Noirvine får deres silkebløde og let fede udtryk fra et højere alkoholindhold sammen med den lave mængde garvesyre. En Pinot Noirvin kan sagtens nydes ung, efter blot 3-4 år, men har også et fantastisk lagringspotentiale, som gør, at den også er god efter 8-10 år.

image name

Pinot Noirdruens vinprofil

  • Frugt:
    • Røde bær
  • Noter:
    • Skovbund
  • Tannin:
    • Medium lav
  • Syre:
    • Medium høj
  • Serveringstemperatur:
    • Kølig (12-15°C)