30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
Røde druer 1.png

Grenache

Grenache er den anden mest plantede drue i verden og bliver oftest brugt i blends med andre druer. Den er kendt fra de fantastiske vine fra Châteauneuf-du-Pape. Sandsynligheden for, at du er stødt på en vin, som til dels er lavet på Grenache, er ret stor, men hvad er det egentligt for en drue? Læs mere om den her og se vores store udvalg af lækre Grenachevine.
SB_Landskab.jpg

Grenache: druen med de mange navne

Grenache er plantet i mange forskellige lande verden over, hvilket også betyder, at den har mange navne, alt efter hvor i verden den er plantet. Den stammer oprindeligt fra Spanien, hvor man kalder den Garnacha, men da den efterhånden er bedst kendt fra sin anvendelse i Sydfrankrig, nærmere bestemt Rhône, hvor man kalder den Grenache, er det det navn, de fleste kender den under.

Grenache bliver brugt i Châteauneuf-du-Pape, hvor den ofte bliver blandet med andre druer. Andelen af Grenache i en Châteauneuf-du-Papevin kan variere meget, da det er tilladt at bruge 13 forskellige druer i netop det område. Det betyder naturligvis også, at der kan være meget stor forskel på vine fra Châteauneuf-du-Pape, selvom langt de fleste indeholder mere Grenache end andre druer. Grenache bliver også brugt i enkelt-drue-rosévine i Frankrig. Disse rosévine finder man generelt i Tavel og Lirac. I Spanien bliver druen specielt brugt i Rioja, hvor den oftest blandes med Tempranillo. Garnacha er også ret populær i det mindre kendte Prioratområde, hvor den står alene og giver vine af meget høj kvalitet, som både er kraftige og alkoholrige med et stort potentiale til opbevaring.

iStock-452113115.jpg

Grenachedruen usædvanlige kendetegn

Et kendetegn for Grenache, som er meget usædvanligt, er kombinationen af den lyse farve men en høj alkoholprocent. Smagen af en vin lavet udelukkende på Grenache er sød, frugtig med moderat syre men mange tanniner. Smagen kan beskrives som modne jordbær og hindbær med noter af urter, timian og lavendel. Noterne af en Grenachevin vil ofte være småstøvede og animalske, så som læder og stald. En Grenachevin kan gennem lagring udvikle sig til vine med stor kompleksitet. Den lyse farve, som er et resultat af den tynde drueskal, er en af grundene til, at Grenache også ofte bliver anvendt i rosévine, selvom den er klart bedst i rødvine.

SB_stemningsbilleder_2_2.jpg

Grenachedruens mange kvaliteter

Grenachedruen er meget modstandsdygtig når det kommer til tørke og varme. Det hænger sammen med, at den foretrækker sol og modner sent. Grenachevinstokkene har potentiale til at producere rigtig mange druer hvert år, men hvis den optimale kvalitet skal opnås, skal kvantiteten holdes nede. Grenache kan være besværlig at vinificere, fordi den ofte oxiderer hurtigt og let. Hvis dette sker, vil man få en vin, som bliver meget bleg og opleves flad i smagen. Får man derimod høstet druen for tidligt, vil man få en vin med en skarp urtesmag. Grenache har et naturligt højt sukkerindhold, hvilket er grunden til, at man ofte ser Grenachevine med høj alkoholprocent.

image name

Grenachedruens vinprofil

  • Frugt:
    • Jordbær
    • Hindbær
  • Noter:
    • Urter
    • Timian
    • Lavendel
  • Tannin:
    • Høj
  • Syre:
    • Moderat
  • Serveringstemperatur
    • Kølig (12-15°C)