Sangiovese

Sangiovese er en meget gammel drue, men det vides ikke præcist hvor gammel. Forskning tyder på, at den kan dateres tilbage til Romerriget. Den bliver hovedsageligt dyrket i Italien og i særdeleshed i Toscana, hvor den er stjernen i Brunello og Chiantivine. Det er her, den gør sig absolut bedst, men den kan også præstere utroligt gode vine andre steder i verden, såsom Argentina, Australien og Californien. I Californien er vine på Sangiovese og andre italienske druer så populære, at de har opfundet en term kaldet Cal-Ital, som i al sin enkelthed går ud på, at det er californiske vine produceret på druer af italiensk afstamning.

Sangiovesedruen har gennem historien bevist, at den kan begå sig i mange forskellige typer jordbund. Den trives dog med klart bedst i jord, hvor koncentrationen af kalksten er høj. Det er i netop denne jordtype, Sangiovesedruen kan producere yderst elegante vine. Jordbunden i Chianti Classicoregionen er smuldrende lerjord med et højt indhold af skifer. I Montalcinoregionen, hvor de legendariske Brunellovine produceres, er der store dele af jordbunden, som er kalkstensbaseret med indskud af den skiferholdige jordtype kendt fra Chianti Classicoregionen. Sangiovesedruen kan ganske vist klare sig i flere forskellige jordbundstyper, men når det kommer til klimaet, har den en helt speciel præference. Den skal nemlig have en lang vækstsæson, da den meget tidligt slår knopper og modnes forholdsvis langsomt. Der skal være varme nok til at den kan modnes fuldt ud, men heller ikke for meget varme, da dette kan gøre, at smagsnuancerne bliver tynde.

Sangiovesedruens fylde og meget potente krop er et resultat af den lange vækstsæson. I de lidt køligere år, hvor druen ikke kan nå at modnes fuldt ud, og vækstsæsonen er kortere, vil Sangiovesedruen ofte have et højere niveau af syre med tanniner, som er ude af balance. Sangiovesedruen har også en forholdsvis tynd skal, hvilket betyder, at den er specielt modtagelig for råd i områder, hvor der ofte kommer meget nedbør.

Grundet den lange modningsperiode, altså tiden mellem blomstring og modning, kan Sangiovesedruen til tider være vanskelig at dyrke. Sangiovese har potentiale til at levere et meget højt udbytte, men dette er ikke at foretrække. Man opnår nemlig klart den bedste kvalitet i vinen ved mindre kvantitet. De mest kvalitetsbevidste vinbønder i Chianti har begrænset udbyttet fra deres vinstokke til ca. 1,5 kg. druer pr. vinstok. Dette gør man for at undgå en vin, hvor farven er lys, og hvor surhedsgraden er for høj. Vine fra vinstokke med et højere udbytte vil oftest også oxidere for tidligt, da koncentrationen af tanniner og antioxidanter er for lav.

Sangiovesevine vil ofte være domineret af sursøde kirsebær, og blomstersødme. Den høje syre og tanninniveau giver Sangiovesevine potentiale til at kunne lagres længe. Når man hælder en Sangiovesevin i glasset vil man ofte blive mødt af toner af urter, krydderi, jord og læder. Smagen vil som regel bære præg af kirsebær, ribs og blommer. Sangiovesevine er ofte fadlagret, hvilket også kommer til udtryk i eftersmagen. En fadlagret Sangiovese udvikler sig i øvrigt meget i flasken. Sangiovesevine er kendt for deres høje syreindhold, som deler vandene, enten kan man lide det, eller også kan man slet ikke. Det faktum, at Sangiovese på egen hånd har et højt syre- og tanninindhold gør, at den er ideel at blande med andre sorter. Specielt blandingen med Cabernet Sauvignon og Merlot, også kendt som ”Supertoscanere” er populær.

Sangiovesevine er ofte meget madvenlige og gode at parre med middagen. Det er den, fordi den har et så forholdsvis højt surhedsniveau og en moderat alkoholprocent. Denne klassiske italienske vin, og specielt Sangiovesevine fra Chianti, er selvfølgelig også den perfekte makker til klassisk italiensk mad såsom pizza eller tomatbaserede pastaretter. En Sangiovesevin, hvor Cabernet Sauvignon ikke udgør så stor en andel af vinen, vil ofte være kraftige og kan derfor løfte mildere retter og forstærke smagen. Det kan være retter som stegt kylling eller farsbrød. Hvis en Sangiovesevin har haft en længere periode på fad, vil den ofte være rigtig god til mad fra grillen.