Historien om Bixio starter i Soave, en lille by tæt på Verona. En højtstående militærmand ved navn Nino Bixio kæmpede side om side med Garibaldi i slaget om Custoza i 1866. Efter det store slag blev Nino gift med en lokal, adelig kvinde. Sammen fik de Alfonso, som udviklede stor kærlighed for dyrkning af vindruer.
Alfonso Bixios første vinmarker lå i Soave, og i dag viderefører femte generation traditionen og dyrker vindruer i præcis samme område, hvor Alfonso startede sin dyrkning af druer. Med flere generationers kendskab til området har familien indhentet stor viden om jorden og klimaet og er derfor stadig i stand til at producere vin i verdensklasse.
I dag, fem generationer efter Alfonso plantede sine første vinstokke, er Azenda Agricola Bixio en moderne virkelighed i vinlandskabet. Bixio både omfavner og promoverer områdets traditionelle produkter, men de bruger også den nyeste teknologi til at garantere utrolig høj kvalitet i deres vine.
Familien Bixio ejer 3 vinhuse, som alle ligger tæt på Verona. I de sidste fem generationer er traditionen gået i arv fra far til søn, og siden har familien Bixios vindistrikter bredt sig til store vinområder omkring Verona. De tre vinhuse, som Bixio ejer, er:
I Bassanella har der altid været en unik produktion af druer, og forskning viser, at det skyldes den vulkanske jord. Klimaet i Bassanellaområdet er meget mildt med kolde men ikke for hårde vintre og meget rolige sommermåneder. Det smukke landskab er dækket af vidunderlige vinmarker, hvor man kan se det majestætiske Scaligeri slot.
Desmontà er en lille landsby i det historiske Arcole. Det siges, at ved slaget om Arcole i 1796, forelskede Napoleon sig i landskabet, da han på sin hvide hest sad og beundrede den smukke udsigt. Arcole blev den 13. september 2000 den nyeste DOC vinzone i regionen Veneto. Bixio etablerede her en 30 hektar stor vinmark, hvor det varme, fugtige og blæsende mikroklima beriger og modner druerne, og den sandede jordbund tilfører druerne fløjlsbløde tanniner. Med den nyeste teknologi producerer Bixio her fantastiske vine i højeste kvalitet.
Bixio var den første producent af Arcole DOC på markedet. En af de første vine var Nero d’Arcole DOC. En smuk og kompleks vin som kombinerer den traditionelle bourgognemetode med Appassimentometoden, som foregår på samme måde som Amaronemetoden og ofte bruges i Venetoregionen, hvor man lader druerne tørre, inden man presser dem. Denne metode er utroligt populær på det internationale vinmarked og får stor ros fra de fineste vinanmeldere.
”Badin Agricultual Company” er ejet af familien Bixio og befinder sig i byen Badin omringet af vinmarker, kirsebærtræer og skøn natur i et af de smukkeste hjørner af Valpolicella i Marano. Familien Bixio har en vinmark på 3 hektarer, hvor de producerer en af de bedste vine: Amarone Classico. Gennem hårdt arbejde, passion, kærlighed til vinmarkerne og enormt engagement efter at blive de bedste har Bixio leveret nogle af de skønneste vine, som i den grad er værd at smage.
Produktion og tapning af vinene sker alt sammen på samme vingård, som har en kapacitet på 45.000 hektoliter. Vingården er fyldt med den nyeste teknologi, som kan garantere de bedste forhold for produktionen. De fleste vine, Bixio producerer, ligger på egetræsfade for at opretholde den høje kvalitet fra druerne og give vinene en god balance.