Hvidvin
MEST POPULÆRE HVIDVINE
Hvidvin… hvor godt kender du den egentlig?
Hvidvin! Du tænker formentlig ikke nærmere over det, men hvidvin kan ikke have fået sit navn efter dens farve. For hvidvin er ikke hvid, men derimod alt fra næsten klar som vand over let gullig og gylden til svagt grønlig.
Når hvidvinen så alligevel kaldes hvid, er det mest en beskrivelse, der tydeliggøre modsætningen til rødvin. Vi har her samlet en række udvalgte basisinformationer om hvidvin, bl.a. vines historie, druetyperne, områderne - og om rejsen fra jord til bord.
Hvis du er på udkig efter gode tilbud på hvidvin, så skal du blot klikke her.
Det helt grundlæggende - hvad er hvidvin?
Hvidvin er egentlig gæret frugtsaft! Man kunne næsten kalde det en naturlig proces, for lader man druerne ligge efter høsten, vil der automatisk komme vin ud af det - helt uden vores indblanding. Druerne er fyldt med sukker, og når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på skallen, sætte gang i gæringsprocessen.
Så naturligt foregår det dog ikke i den virkelige verden. Produktion af hvidvin er en både styret, kontrolleret og monitoreret proces.
Forskellen på tør og sød hvidvin
Groft sagt kan man dele hvidvine op i tørre og søde. Om en hvidvin er tør eller sød bliver bestemt af indholdet af sukker i vinen. I de halvsøde/søde hvidvine findes der et højt sukkerindhold i forhold til de halvtørre/tørre.
Derfor skal man ikke tænke på en tør hvidvin som tør, men som en hvidvin der ikke er sød. Den store forskel på sødmen i hvidvine betyder naturligvis, at de skal sammensættes med mad på hvidt forskellige måder.
Langt de fleste hvidvine vi drikker er i den tørre ende (dvs. med et lavt sukkerindhold), da det fungerer bedst til mad. En fyldig og tør hvidvin passer godt til fisk og lyst kød, hvorimod en meget sød hvidvin passer godt til frugt og søde desserter, ligesom en dessertvin.
Vin med flere tusinde år på bagen
Vinens historie går 6.000 år tilbage i tiden, hvor arkæologiske fund har dokumenteret, at der blev dyrket vin i Armenien. I Europa viser historiske fund, at grækerne producerede vin ca. 4500 år før vores tidsregning. Det ser også ud til, at de gamle grækere var bevidste om den næringsværdi, der var i vinen, og at vinen var en del af hverdagen - helt på lige fod med deres kost.
Efter Romerrigets fald og tusind år frem, var vin noget lokalt - og den skulle helst drikkes hurtigt, for vinen blev hurtigt stikkende. I løbet af 1600- og 1700-tallet opfandt man tætte træfade, glasflasker og korkpropper, og dermed var nogle helt fundamentale rammer for opbevaring af vin skabt.
I 1870’erne blev luftens indflydelse på vinen undersøgt og beskrevet, og herefter kunne man lagre og udvikle vin på en måde, der passede til vinen. I vores tid - og især de sidste 30-40 år - er der sket markante og langt større ændringer på marken og i vinkældrene end i de foregående mange tusinde år - alt sammen til gavn for den hvidvin, der i sidste ende bliver hældt i glasset.
De mest populære hvidvinsdruer i dag
Vinverdenen er fyldt med forskellige druetyper, og derfor har vi har udarbejdet en kort liste på de mest kendte hvidvinsdruer.
Chardonnay - yderst populær hvidvinsdrue, let at dyrke, meget resistent og giver vin, der falder i forbrugernes smag. Kendetegnet ved smag af smør, honning, karamel, æble og pære.
Chenin Blanc - dyrkes over hele verden, men de bedste resultater opnås i Loire, kendetegnet ved en duft af æbler, abrikos, nødder og marcipan.
Gewürztraminer - skaber flotte vine i Alsace, men også i oversøiske lande som Chile og USA. Kendetegnet ved en meget aromatisk duft med nuancer af krydderier og blommer.
Grüner Veltliner - Østrigs drue! Er typisk kendetegnet ved at være frugtrig og tør med en dominans af hvid peber.
Pinot Gris - kært barn har mange navne! De bedste resultater ses i Alsace og Norditalien, og den er kendetegnet ved en medium syre, en let citrusgul farve og en parfumeret duft af æbler, appelsinskal og honning.
Riesling - nogen mener, den har verdens største smagsmæssige spændvidde. Dyrkes overalt, men kendes bedst fra Tyskland og Alsace. Kendetegnet ved en duft af grønne æbler, kvæde og lime.
Sauvignon Blanc - elegant og meget stilren. Bedst kendt fra Loire-dalen, Chile og New Zealand, kendetegnet ved en duft af stikkelsbær, nyslået græs og lyse blomster.
Semillon - fundamentet i hvid Bordeaux og Sauternes’ hoveddrue. Kendetegnet ved en duft af honning, ristet brød, citrus og græs.
Viognier - kendt fra Rhônedalen, kendetegnet ved en kraftig gul farve og en duft og smag af abrikoser, ferskner og blomster.
Spar penge på din favorit drue. Se vores tilbud på hvidvine her.
Sådan kommer hvidvinen fra jord til bord
Nøjagtig som sine ’kollegaer’ - rødvinsdruerne - så er de grønne druer også på en lang rejse, før de kan skænkes i glasset. Marken, vejret, den enkelte druetype, vinstokkene, høsten, gæringen, opbevaringen m.v. har indflydelse på, om en hvidvin ender med at blive god.
Vinproducenterne følger druernes udvikling nøje, helt frem til høsten i efteråret, hvis altså der er tale om produktion på den nordlige halvkugle. Tidspunktet for, hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger af druernes modenhed.
I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinerne kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være godt, hvis vejrudsigten lover regn, og den kan høste om natten, hvor vejret er køligt og til gavn for druerne - og så er det billigere. En menneskehånd kan til gengæld sortere med en anden kvalitet.
I hvidvinsproduktionen presses druerne, og mosten hældes på tank, og gæringen sættes i gang. Man bruger oftest smagsneutrale stål- eller betontanke til hvidvine, men nogle steder også træfade.
Når høsten er vel overstået, skal der fortsat arbejdes med hvidvinen - uanset om den skal fadlagres, lagres på ståltanke eller slet ikke lagres. Når vinen skal aftappes, kan vinproducenten sagtens stå for aftapningen selv, hvis de enten ejer eller lejer et aftapningsanlæg - alternativt kan de få tappet deres vin af en ekstern aftapper.
Herfra går turen ud i verden til alverdens markeder, hvor importører, supermarkedskæder, vinforretninger, restauranter - og millionvis af forbrugere, er klar til at nyde et skønt glas hvidvin.
Hvidvin på grønne og klare flasker
Når hvidvinen skal på flaske, falder producenternes valg ofte på helt klare flasker eller lyse, grønne flasker. Alle med et indhold på 0,75 liter vin og ofte med skruelåg. I regioner som Alsace og dele af Tyskland har man tradition for at anvende flasker, der er kendetegnende for deres regioner.
En anden emballagetype, som i dag er populær, er Bag-in-Box. Tidligere var papkartoner lig med billig hvidvin, men i dag sælges også gode vine i Bag-in-Box, som typisk rummer 3 liter. Vinen opbevares i en pose, som ligger inde i kartonen, og den har en hane, som anvendes til ’tapning’.
Før mente man også, at mindre gode hvidvine var med skruelåg og gode hvidvine var med korkprop. Men sådan er det ikke. Mange af de gode vinhuse har taget skruelåget til sig, da det både er nemmere at åbne og nemmere at gemme til dagen efter. Derfor kan man ikke altid gå efter de gode hvidvine ved blot at se på indpakningen, da gode hvidvine sagtens kan være med skruelåg.
De største hvidvinslande
Der produceres hvidvin over hele verden - fra de nord- og sydamerikanske kontinenter til Australien - og fra Sydafrika til Europa! Italien, Frankrig, Spanien, USA og Australien er de største producerende vinlande i verden.
