Næsten al Cava - hele 99 procent! - bliver produceret i den nordøstlige del af Spanien. Nærmere bestemt i Penedès-regionen i Catalonien. Den sidste procent er tilfældigt fordelt mellem meget små producenter i resten af Spanien.
Du kender den sikkert; Freixenet. Det er uden sammenligning den meste kendte Cava. Vinhuset står for 60 procent af den samlede Cava-produktion, og ud over at være den største Cava-producent, så er man også verdens største eksportør af mousserende vine produceret på champagnemetoden.
Nøjagtig som andre mousserende vine, kan Cava være et godt bekendtskab for mad. Den beskrives ofte som en let, hvid, frugtig og parfumeret vin, der er en perfekt ledsager til de mere lette spanske retter, såsom fisk eller tapas.
Cava er kort fortalt vin med kulsyre. Ved fremstilling af vin, tilsætter man gær til druesaften. Gæren gør, at druesaftens naturlige sukker omdannes til alkohol – og udskiller samtidig kulsyre. Normalt sker denne fermentering i åbne kar, hvilket betyder, at kulsyren forsvinder ud i luften. Resultatet er derfor vin uden bobler.
Cava er fermenteret to gange, hvilket betyder, at vinen efter den første gæringsproces gennemgår endnu en gæringsproces i flasken – og det er denne proces, der giver boblerne.
Man har produceret Cava i det nordlige Spanien, lige siden Josep Raventós sendte sin første flaske på markedet i 1872. På dette tidspunkt havde han efter sigende arbejdet i fyrre år på at fremstille en spansk pendant til Frankrigs Champagne.
Derfor hænger Cavaens historie også tæt sammen med historien om, hvordan Champagne blev til.
Historien om Champagne starter i det 18. århundrede og fortæller, at benediktinermunken, Dom Pérignon, som også kaldes ’Champagnes fader’ slet ikke ville opfinde noget nyt, han ville derimod forsøge at undgå bobler i sin vin. Når han gerne ville undgå bobler i sin vin, skyldes det, at hvidvin dyrket så nordligt som Champagne-distriktet, under visse omstændigheder naturligt starter en 2. gæring, som frembringer bobler.
Det formodes dog, at det reelt var englænderne, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker for at fremprovokere en 2. gæring i flasken med deraf følgende bobler.
Franskmændene begyndte først i årene umiddelbart før år 1700 at arbejde med denne metode. Det skyldes blandt andet, at det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske, så det gik i stykker under trykket.
Så selv om Dom Perignon altså ikke opfandt Champagne-metoden, ydede han et væsentlig bidrag til Champagnes udvikling ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og forskellige druesorter - ligesom han har banet vejen for de producenter, som flere hundrede år senere fremstiller de skønne - og billigere - Cavaer, vi kender i dag.
De fleste mousserende vine - også Cava - fremstilles ved Champagne-metoden. Metoden er kompleks med mange delprocesser, som alle har betydning for Cavaens endelige kvalitet. Vi har beskrevet de forskellige trin her - og vær opmærksom på, at reglerne for Cava kan afvige en anelse fra reglerne for Champagne:
Vælger man en helt traditionel Cava, får man en mousserende vin, der er fremstillet på druerne Macabeo, Xarel-lo og Parellada.
Derudover er det også tilladt for Cava-producenterne at anvende Subirat og Chardonnay. Cava fremstilles også i en rosé udgave, og her anvendes de røde druer Garnache og Monastrell.
Nøjagtig som sin franske kollega i Champagne-distriktet, så kommer Cavaen også på markedet i tunge og tykbundede flasker, der kan holde til tryk. Typisk med et indhold på 0,75 liter - eller Magnum - med en karakteristisk korkprop, der er ’spændt’ fast med en elegant kapsel og metaltråd, der skal snos af, inden proppen kan skydes af.