Rhône

Rhône leverer masser af lækker vin og giver høj kvalitet for pengene. Mange vil f.eks. genkende vinene fra Côte Rôtie, Crozes Hermitage, Châteauneuf-du-Pape og Vacqueyras. Se alle vores spændende vine fra Rhône her...

Læs mere om vinene fra Rhône

Det er selve Rhône-floden, som har givet navn til vinregionen. Floden har sit udspring højt oppe i Alperne og løber sammen med Saône-floden i Frankrigs næststørste by, Lyon.

Men først på strækningen ca. 30 km syd for Lyon starter vinmarkerne under Rhône-navnet. Herfra løber Rhône-floden nord-syd ca. 800 km igennem regionen, før den til sidst munder ud i Middelhavet.

Côtes du Rhône er Frankrigs tredje største vinregion efter Languedoc-Roussillon og Bordeaux. I anseelse har vinene fra Rhône-distriktet dog altid rangeret lavere end de berømte vine fra henholdsvis Bordeaux og Bourgogne. Måske fordi vinområdet er så stort og igennem mange år har været repræsenteret af Côtes du Rhône vine i svingende kvaliteter.
90% af al vin fra regionen fremstilles under den brede Côtes du Rhône betegnelse, mens blot 10% fremstilles med nærmere geografisk specificeret oprindelse.
I Côtes du Rhône laves der både rødvin, rosé og mousserende vin - men kun 5% af produktionen udgøres af hvidvin.

Klima og terroir

De 700 km's afstand imellem det nordlige Rhône og det sydlige Rhône gør, at klima og geologi varierer meget mellem nord og syd. I det nordlige Rhône har man udpræget fastlandsklima, med varme somre og kolde vintre, mens man i det sydlige Rhône - jo mere man nærmer sig havet - har decideret MiddelhavskIima, med varme somre og milde vintre.

Det nordlige Rhône er karakteriseret ved klippeformationer og klippeskråninger med granit i underlaget, hvor vinstokkene på de smalle terrasseskråninger må bindes op, for at opnå mest mulig soleksponering. I syd har man fladere arealer med grus og kvarts på brede terrasser med glatte, runde sten imellem vinplanterne, som opvarmes af solen.

I nord finder man grønne egeskove, ferskentræer og nøddebuske, mens man i syd har pinjer, mandeltræer, urteduftende krat og olivenlunde.

Et vindistrikt, som er skarpt adskilt i nord og syd, hvor den nordlige del i princippet har meget mere til fælles med Bourgogne-distriktet mod nord, end det varmere Sydrhône.

Vinene fra Nordrhône

Det nordlige Rhône bidrager med blot 10% af Rhône-regionens samlede vinudbytte.

Præcis som i Bourgogne fremstiller man i det nordlige Rhône udelukkende sofistikerede vine. Arbejdet imellem vinstokkene er besværligt på de smalle terrasseskråninger og er derfor ret dyrt. Den færdige vins kvalitet må ikke kompromitteres, hvis man skal kunne forlange de nødvendige priser, der kan gøre arbejdet rentabelt.

I det nordlige Côtes du Rhône produceres der udelukkende vin på den blå Syrah-drue og den grønne Viognier. Ifølge reglerne er det sågar tilladt at tilsætte op til 20% grønne Viognier-druer i rødvinen.
De vigtigste egnsbetegnelser i det nordlige Côtes du Rhône, når vinen ikke blot deklareres som Côtes du Rhône, er Côte Rôtie, Hermitage, Condrieu, St.-Joseph, Crozes-Hermitage, Cornas og St.-Pérey.

Vinene fra Sydrhône

Umiddelbart syd for Montélimar breder Rhône-floden sig ud og det samme gør Rhônedalen. I modsætning til det nordlige Côtes du Rhône, som sparsomt udgøres af de smalle skrænter ned til Rhônefloden, så åbner Rhôneplateauet sig op ned imod Middelhavet og her på de brede terrasser og de bakkede sletter produceres 90% af områdets vin.

I kontrast til det nordlige Côtes du Rhône, som kun tillader én blå drue, findes der her i syd hele 13 tilladte blå druesorter! De mest udbredte repræsenteres dog igennem Grenache, Cinsault, Syrah, Mourvèdre og Carignan.
Ofte vil man støde på forkortelsen GSM, eftersom et flertal af Côtes du Rhône vinene fremstilles på min. 40% Grenache og et mix af druerne Syrah og Mourvèdre.
Hvidvin og Rosévin er sjældne vintyper under Côtes du Rhône betegnelsen, men de findes.
De mest kendte områder i det sydlige Rhône (når vinen ikke deklareres som Côtes du Rhône eller Côtes du Rhône Villages, er Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras og Lirac udover de lidt bredere underområder Costières de Nîmes, Côtes du Ventoux og Côtes du Vivarais.

Klassificeringer

Côtes du Rhône er som helhed et geografisk beskyttet oprindelsesområde kaldet AOC (Appellation d´Origine Contrôlée). Men i kraft af sin vigtighed i det franske vinlandskab, har området tilegnet sig rettighederne over hele 3 kvalitetsklasser ovenover den bredt favnende Côtes du Rhône AOC, nemlig Côtes du Rhône Villages, Côtes du Villages med kommunenavn og specificerede Cru-vine:

Villages vinene skal kunne udvise et naturligt alkoholindhold på min. 12,5% vol. og hektarudbyttet er begrænset til 38 hektoliter pr. hektar imod 52 hektoliter for almindelig Côtes du Rhône. Samtidig skal vinen indeholde min. 50% Grenache druer. 95 ud af 123 kommuner efterlever disse krav.
20 udvalgte kommuner har til gengæld, ved kun at lade 37 hektoliter vin fremstille pr. hektar, fået lov til at tilføje kommunenavnet på etiketten - typisk i forlængelse af Côtes du Rhône Villages-betegnelsen. Dette gælder f.eks. Valréas, Visan, Séguret, Sablet, Chusclan, Laudan og Plan-de-Dieu.
I toppen af hierakiet finder man Cru-vinene. Cru-vinene repræsenterer de ypperste eksempler på den kvalitetsvin, som man kan byde på i Côtes du Rhône. Vinene med denne topklassificering anvender ikke den brede Côtes du Rhône-betegnelse på etiketten, men sit specifikke stednavn som f.eks. Châteauneuf-du-Pape, Hermitage, Côte Rôtie, Lirac, Gigondas og Vacqueyras.

CÔTE RÔTIE & CONDRIEU

I det nordligste Rhône, umiddelbart syd for byen Vienne, får skråningerne til Rhônefloden nogle af de mest drabelige hældninger. Op til 60%, ikke ulig landskabet omkring Moselfloden i Tyskland. Blot med den forskel, at her dyrkes fortrinsvis blå Syrah-druer.

Skråningerne går under AOC-navnet Côte Rôtie, som bedst kan oversættes med "stegt skråning". Denne sydøstvendte skråning får i sandhed solens varmestråler at føle i sommerhalvåret - deraf navnet. Vinene har for længst opnået verdensomspændende berømmelse igennem enkeltmarksvinene fra Côte Blonde og Côte Brune. Kraftige vine, som opnår sublime smagsnoter efter årelang fadlagring, og som i dag sammenlignes med de største Bourgogne-vine, målt både på kvalitet og på pris.

Lidt længere mod syd laver Rhônefloden et lille knæk, som så passende har givet navn til Appellationen Condrieu. Skråningerne her er domineret af granitten fra Massif Centrale og druen, som også findes i det nordlige Côte Rôtie, er den lavtydende Viognier. Viognier-druen giver tørre hvidvine, med aromaer af abrikos og tørfrugter og med et lavt syreindhold.

Vinene har med deres bløde fylde opnået international anerkendelse, og gjort sit til en videre udbredelse af Viognier-druen i Frankrig såvel som oversøisk.

De mest bemærkelsesværdige producenter fra områderne Côte Rôtie er Marcel Guigal, Ogier, Jarnet, Gilles Barge og (for Condrieu) Château Grillet.

Hermitage

Hermitage fik sin AOC betegnelse helt tilbage i 1939, men områdets historie går helt tilbage til det 13. århundrede. I begyndelsen af det 13. århundrede vendte korsridderen Gaspard de Sterimberg tilbage til Rhônedalen, hvor han af den spanske dronning fik tilkendt den senere så berømte høj, hvorpå han bosatte sig som eremit.

Selv efter nutidens standard er vinområdet faktisk ganske beskedent med sine godt 130 hektar vinmark på Rhôneflodens venstre side. Det er kun højens sydvendte skråninger, som må levere druer til Hermitage AOC vin. Skråningerne er beskyttet imod de kolde vinde fra nord og undergrunden består fortrinsvis af granit. Granitten har den gunstige egenskab, at den som et batteri kan opmagasinere solens varmestråler og lade vinstokkene nyde godt af dem selv, når solen er gået ned. Druerne er Syrah-druer, som høstes udelukkende med håndkraft.

Den unge Hermitage vin er svær tilgængelig for menig mand på grund af det høje garvesyre indhold, men ad åre udvikles en kompleksitet, en frugtfylde og en overvældende bouquet, som matcher de helt store Bordeaux og Bourgogne vine.

Fra 1/4 del af de 130 hektar fremstilles Hermitage hvidvin på druerne Marsanne og Rousanne. Hvidvin med nøddeagtig smag og pæn frugt omkring pære, grønne æbler og ferskner. Og sågar også sød vin kan man være heldig at finde under salgsnavnet ”Vin de Paille” eller på dansk ”Stråvin”.

Hermitage vinene kontrolleres af blot 4 udbydere : Domaine Jean-Louis Chave, Chapoutier, Jaboulet og Delas.

Da man med det sparsomme udbud af Hermitage vin ikke har kunne dække efterspørgslen, har man med vanlig foretagsomhed anlagt et tilstødende vinområde på bagsiden af Hermitage-bjerget Crozes-Hermitage. En spejling af Hermitage vinen fremstilles her i både røde og hvide udgaver på de ca. 100 hektar vinmarker. Størstedelen af denne vin sælges som ung vin og besidder en ikke uinteressant solbærfrugt, imens en mindre andel fremstilles med det gemmepotentiale, man kender fra de notoriske Hermitage vine.

CÔTES DU RHÔNE VILLAGES

Côtes du Rhône Villages er den bredest favnende kvalitetsbetegnelse fra det sydlige Côtes du Rhône. Vinene kan dog i kvalitet ligge meget tæt op ad de almindelige Côtes du Rhône vine, og vil derfor mest af alt skille sig ud via etiketbetegnelsen Village(s).

På druesammensætningen kræver man dog min. 50% Grenache-druer og min. 20% Syrah- eller Mourvèdre-druer.
For de 20 kommuner, som efterlever produktionskravet på max. 37 hektoliter pr. hektar og et minimum alkoholindhold på 12,5% vol., er kvalitetsfornemmelsen ofte lettere identificerbar. Typisk har Villages-kommunerne, med stednavnet på etiketten, produceret flasker med patenteret indgravering i glasset, for yderligere at kunne distancere sig i forbrugernes bevidsthed.

Châteauneuf-du-Pape & Co.

Den ubestrideligt mest kendte Appellation fra Côtes du Rhône, er Cru-vinene fra Châteauneuf-du-Pape. Navnet stammer tilbage fra 1300-tallet, hvor pavesædet for en stund blev flyttet fra Rom til Avignon her i Sydfrankrig. Paven Clémant V kom egentlig fra Bordeaux, så han havde en vis forkærlighed for vin...

Området lige udenfor Avignons porte var ikke egnet til vindyrkning, men det var området yderligere 20 km imod nord. Ergo måtte paven have et sommerpalads her midt i vinmarken, heraf navnet Châteauneuf-du-Pape - "Pavens nye slot".

Der produceres ca. 110.000 hektoliter vin om året, hvoraf 97% udelukkende er rødvin.
Vinavlerne kan fremstille vin på basis af 13 tilladte druesorter, men hovedparten sværger til at bruge Grenache, Syrah og Mourvèdre (populært forkortet GSM), hvor hovedvægten almindeligvis lægges på Grenache-druerne.
Lovgivningen har begrænset udbyttet til 35 hektoliter pr. hektar og alkoholprocenten til at være mindst 12,5% vol., men i dag finder man dog praktisk talt ingen Châteauneuf vine under 14% vol.

Velkendt for dyrkningsområdet er de flade, varmeabsorberende sten kaldet Galets, der ligesom granitten i det nordlige Côtes du Rhône, kan afgive varme til vinstokkene længe efter at solen er gået ned. Men udover disse ellers så varierede geologiske betingelser, og den enkelte marks mikroklima, så afhænger meget af kældermesterens teknik og anvendelsen af fade. Frasorteringen af dårlige druer, drue-mixet, brugen af nye fade kontra brugte fade, samt flaskelagringen, er alle faktorer, som i høj grad påvirker den færdige vin.

Mængden af gode og seriøse Châteauneuf-du-Pape producenter har været stigende og kvalitetsniveauet har løftet sig gevaldigt i de sidste 25 år. I dag er Châteauneuf-du-Pape dermed et sikkert og kvalitetsbevidst valg: Fra alkoholrige, men bløde, krydrede vine med tydelig hindbærfrugt, over til de stærkt krydrede, med ekstra lang eftersmag af blommer og mørk chokolade.

Châteauneuf ligger omgivet af store vinarealer, som producerer Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages og områder, som i sig selv har opnået AOC status.
Gigondas og Vacqueyras udgør 2 områder øst for Châteauneuf, og producerer begge rødvine efter samme skabelon som i Châteauneuf. Druer og metoder er de samme, så nuancerne skal findes i terroir'en. Prisen for Gigondas ligger på niveau, mens priserne på Vacqueyras som hovedregel ligger en anelse lavere.
AOC distrikterne Tavel og Lirac ligger vest for Châteauneuf og har i modsætning til storebror vundet deres anseelse på fremstillingen af Rosévin. Lirac-distriktet kan dog i begrænset omfang byde på lettere bløde frugtige rødvine til fornuftige priser.
Den senest registrerede Cru-vin fra Côtes du Rhône er Baumes-de-Venise AOC. Regionen er oprindelig anerkendt for sin søde dessertvin på Muscat-druer, men producerer også glimrende rødvine som Gigondas i nord og Châteauneuf og Vacqueyras imod vest. Anerkendelsen blev gjort officiel så sent som i 2005, hvor området blev tildelt den højeste titel for Côtes du Rhône vin Cru-betegnelsen.

FAKTA OM RHÔNE

Størrelse: Frankrigs 3. største vinregion
Areal: 738 km²
Vinudbytte: Ca. 2,8 mio. hektoliter
Opdelt i 4 kvalitetsniveauer: Côtes du Rhône AOC, Côtes du Rhône Villages AOC, Côtes du Rhône Villages (m/ kommunenavn) og Cru (f.eks. Châteauneuf-du-Pâpe)
Primære druesorter: Grenache, Syrah, Carignan, Cinsault, Mourvèdre, Viognier