Kalkun har efterhånden vundet indpas på de danske juleborde. Her serveres den farseret - det, som amerikanerne kalder ’stuffed turkey’. Tilbehøret kan variere, men ofte er kalkunen ledsaget af rødkålen og de brunede kartofler, og det har betydning for vinvalget.
Når du vælger vin til kalkun generelt, bør du kigge efter en vin, der ikke er for dominerende. Kalkunen er mild i smagen på grund af dens lave fedtindhold, og derfor kan de kraftige vine nemt overdøve. Gå fx efter en let hvidvin eller rosévin. Du kan naturligvis også servere rødvin til kalkun, hvis blot du vælger en vin, der ikke er for kraftig.
Juleaften er dog en helt anden sag! Her er kalkunen farseret og serveres med masser af tilbehør.
Det er en god idé at tænke over, hvilket tilbehør du serverer til kalkunen juleaften - det har betydning for dit vinvalg. Er det syrligt rødkål på bordet, vil en sødlig hvidvin næppe gøre et godt indtryk.
Lad os i stedet tage en tur til Italien - deres Amarone er i dag værdsat til julemaden på grund af dens styrke, saft og kraft. Skal kalkunen ledsages en lidt lettere sag, så er Ripasso svaret. Den har lidt mere frugt og lidt mindre sødme og voldsomhed, og den vil stå godt til den farserede kalkun.
Du kan også kigge ud i verden efter den perfekte vin til kalkunen. Du kan fx overveje en Zinfandel fra Californien - måske en Malbec fra Argentina eller en Shiraz fra Australien? De er saftige og kraftige - og har vinene en god balance, vil de komplimentere julemenuen.
Skjold-Burne har et imponerende udvalg af vine, der passer perfekt til julens menuer. Køb i webshoppen og få leveret direkte til døren.