Rosévin
MEST POPULÆRE ROSÉVINE
Rosévin! Føj et nyt kapitel til din viden om vin
Rosévin er en let, lyserød vin, som er fremstillet på røde druer. Når vinen ender med sin smukke rosé farve, så skyldes det, at druernes skaller fjernes blot få timer efter gæringen er begyndt. På dette tidspunkt har drueskallerne kun afgivet ganske lidt garvesyre til mosten, og derfor får vinen den karakteristiske lyserøde farve.
Vi samlet en række input om rosévin, bl.a. vines historie, druetyperne, fremstillingsmetoden - og om rejsen fra jord til bord.
Hvis du er på udkig efter gode tilbud på rosévin, så kan du finde dem her.
Det helt grundlæggende - hvad er rosévin?
Rosévin er helt grundlæggende gæret frugtsaft! Kald det blot en naturlig proces, for lader man druerne ligge efter høsten, vil der automatisk komme vin ud af det - helt uden vores indblanding. Druerne er fyldt med sukker, og når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på skallen, sætte gang i gæringsprocessen.
Så naturligt foregår det dog ikke i den virkelige verden. Produktion af rosévin er en nøje styret, kontrolleret og monitoreret proces.
Vin med flere tusinde år på bagen
Vinens historie går 6.000 år tilbage i tiden, hvor arkæologiske fund har dokumenteret, at der blev dyrket vin i Armenien. I Europa viser historiske fund, at grækerne producerede vin ca. 4500 år før vores tidsregning. Det ser også ud til, at de gamle grækere var bevidste om den næringsværdi, der var i vinen, og at vinen var en del af hverdagen - helt på lige fod med deres kost.
Efter Romerrigets fald og tusind år frem, var vin noget lokalt - og den skulle helst drikkes hurtigt, for vinen blev hurtigt stikkende. I løbet af 1600- og 1700-tallet opfandt man tætte træfade, glasflasker og korkpropper, og dermed var nogle helt fundamentale rammer for opbevaring af vin skabt.
I 1870’erne blev luftens indflydelse på vinen undersøgt og beskrevet, og herefter kunne man lagre og udvikle vin på en måde, der passede til vinen. I vores tid - og især de sidste 30-40 år - er der sket markante og langt større ændringer på marken og i vinkældrene end i de foregående mange tusinde år - alt sammen til gavn for den vin, der i sidste ende bliver hældt i glasset.
Sådan kommer rosévinen fra jord til bord
Druerne er på en lang rejse, før de kan skænkes i glasset som rosévin. Marken, vejret, den enkelte druetype, vinstokkene, høsten, gæringen, opbevaringen m.v. har indflydelse på, om rosévinen ender med at blive god.
Helt frem til høsten i efteråret har vinproducenterne øje på druernes udvikling, hvis altså der er tale om produktion på den nordlige halvkugle. Tidspunktet for, hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger af druernes modenhed.
I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinerne kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være godt, hvis vejrudsigten lover regn, og den kan høste om natten, hvor vejret er køligt og til gavn for druerne - og så er det billigere. En menneskehånd kan til gengæld sortere med en anden kvalitet.
Rosévinen kan fremstilles på forskellige måder:
- Den mest almindelige metode er, at lade drueskallerne fra de blå druer gærer sammen med mosten i 6-12 timer, hvorefter de fjernes fra mosten. Det er tilstrækkeligt, til at sikre, at vinen får den lyserøde farve, ligesom der også trækkes lidt aromastoffer ud af drueskindet.
- Man kan også blande af rød- og hvidvin. Det er en sjælden metode, men faktisk kan det lade sig gøre at fremstille en rosé ved at blande rødvin med hvidvin. Blandingsforholdet vil være ca. 5% rødvin og 95% hvidvin.
Når vinen er klar til aftapning, kan vinproducenten sagtens stå for aftapningen selv, hvis de enten ejer eller lejer et aftapningsanlæg - alternativt kan de få tappet deres vin af en ekstern aftapper.
Herfra går turen ud i verden til alverdens markeder, hvor importører, supermarkedskæder, vinforretninger, restauranter - og millionvis af forbrugere, er klar til at nyde et skønt glas rosévin.
Rosévinen har en kusine, der hedder ’Clairet’
Vi skal til Bordeaux, hvor de såkaldte Clairet-vine kan produceres i hele regionen. De er på mange måder som en rosévin, men mosten har længere kontakt med drueskallerne, og en Clairet fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en rosé.
Clairet-vinen har ofte en lækker indbydende duft af jordbær, ribs eller granatæbler, og den er både frisk og læskende, og sæt den i køleskabet - nøjagtig som rosévinene - så er den perfekt som apéritif i sommermånederne, eller når der skal grilles på en varm sommeraften.
Rent faktisk har rosévinen en lidt større familie, for i USA - i Californien - opfandt og introducerede man White Zinfandel, som er en rosévin, der er fremstillet på Zinfandel-druen og rummer en god portion sødme. White Zinfandel er i dag en del af ’Blush’-kategorien, som dækker over rosévine, der er fremstillet på andre druer end Zinfandel.
Rosévin på elegante, klare flasker
Når rosévinen skal på flaske, falder producenternes valg ofte på helt klare flasker - indimellem også på flasker med alternative former. Typisk med et indhold på 0,75 liter vin og i stigende grad med skruelåg.
En anden emballagetype, som i dag er populær, er Bag-in-Box eller BIB. Tidligere var papkartoner lig med billig vin, men i dag sælges også gode vine i Bag-in-Box, som typisk rummer 3 liter. Vinen opbevares i en pose, som ligger inde i kartonen, og den har en hane, som anvendes til ’tapning’. Man stiller blot sin rosé BIB i køleskabet, og så har man altid et køligt glas parat.
De største vinlande
Der produceres rosévin mange steder i verden - fra de nord- og sydamerikanske kontinenter til Australien - og fra Sydafrika til Europa! Italien, Frankrig, Spanien, USA og Australien er de største producerende vinlande i verden.
