De forskellige mousserende vine har hver især noget karakteristisk over sig, og boblerne kan da også noget helt særligt. De hænger tæt sammen med festlige lejligheder og har noget muntert over sig.
Som navnet antyder, kommer Champagnen fra Champagne-distriktet i Frankrig – og kun derfra. Der findes fx ikke ’amerikansk Champagne’, selv om mange vil kalde andre mousserende vine for Champagne.
Til gengæld findes der mange andre mousserende vine, der sagtens kan hamle op med Champagnen – Crémant fra det øvrige Frankrig, Cava fra Spanien, Spumante fra Italien og Sekt som fremstilles i Tyskland og Østrig. Fælles for dem alle er fremstillingsmetoderne.
Mousserende vin er tilsat kulsyre, så den får de bobler som vi forbinder med denne type vin. Det sker ved at man under fremstillingen af vinen tilsætter gær til druesaften som gør, at druesaftens naturlige sukker omdannes til alkohol. Denne fermenteringsproces udskiller samtidige kulsyre, hvor der ved normal vinproduktion fermenteres i åbne kar, som gør at kulsyren forsvinder ud i luften og dermed ikke bliver en del af vinen.
Efter denne proces gennemgår vinen endnu en gæringsproces som sker i flasken. Alle mousserende vine er nemlig sekundært fermenteret, og det er i den sidste proces hvor boblerne skabes i vinen.
Mange serverer mousserende vin som et velkomstglas inden middagen, men mousserende vine kan meget mere end det. Ofte passer et køligt glas mousserende vin til lette retter som fisk og skaldyr, men kan også fint passe til mere krydret mad. Ligesom ved alle andre vine handler det om at vælge en vin der passer til maden, hvor mousserende vines bobler og syre spiller godt sammen med den fedme der findes i mange retter.
Hvis du er på udkig efter tilbud på mousserende vin, så skal du blot klikke her.
Historien om mousserende vin starter ved den, måske, mest populære af slagsen: champagne. Champagne er som bekendt fra Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig, som har en interessant historie.
I det 18. århundrede forsøgte benediktinermunken, Dom Pérignon, at fremstille en vin uden bobler. De hvidvine som blev fremstillet i den nordlige del af Champagne-distriktet på dette tidspunkt startede 2. gæring naturligt, som er med til at give bobler i vinen. Man mener dog, at det egentlig var englænderne som i midten af 1600-tallet udvikle metoden vi kender i dag, hvor tilsætning af gær og sukker er med til at sætte 2. gæring i gang, som giver bobler til vinen.
I Frankrig begyndte man først i slutningen af 1600-tallet at arbejde med denne metode. Dette var grundet, at det franske glas var betydeligt mere skrøbeligt end glasset i England, og som ikke kunne holde til trykket i flaskerne. Da det begyndte at lykkedes for franskmændene, og Dom Pérignon begyndte at se boblerne udvikle sig i glasset, sagde han eftersigende ”Jeg drikker stjerner”.
I dag kaldes Dom Pérignon ”Champagnes fader”. Selvom han ikke opfandt metoden til at fremstille champagne, var hans eksperimenterende tankegang et væsentligt bidrag til champagnens udvikling. I dag, flere hundrede år senere, fremstilles de mousserende vine på samme måde, hvis metode Dom Pérignon banede vejen for.
Før du kan hælde de boblende dråber i glasset, har druerne været en lang rejse igennem. Der er utrolig mange forhold som spiller ind i produktionen af mousserende vin. Især marken, vejret og vinstokkene er med til at forme den færdige vin, men også gæring og opbevaring har en stor indflydelse på det endelige resultat.
De fleste mousserende vine fremstilles ved Champagne-metoden. Hvis du på en etiket ser, at der står ’Méthode Traditionelle’, så står du med en mousserende vin, fremstillet på Champagne-metoden. Metoden er yderst kompleks med masser af delprocesser, som alle har betydning for vinens kvalitet. Vi har beskrevet de forskellige trin her - og vær opmærksom på, at reglerne for produktionen og lagring er forskellige afhængig af, hvor den pågældende mousserende vin kommer fra:
I Champagne-distriktet må der kun anvendes tre druetyper til fremstillingen af Champagne: Chardonnay og de to røde druer Pinot Noir og Pinot Meunier. Vinene betegnes som Brut, som er meget tør. Sec, som er tør. Demisec, som er halvtør og Doux som er halvsød.
Cava fremstilles primært på de spanske grønne druer, Macabeo, Parelada og Xarello, men i stigende grad også på Chardonnay.
De franske Crémanter produceres flere steder og anvender forskellige druetyper i produktionen. Crémant de Bourgogne fremstilles hovedsagligt på Chardonnay og Pinot Noir, mens Crémant de Bordeaux hovedsagligt laves på de grønne druer Semillion og Muscadelle. I Alsace anvender man druerne Pinot Noir og Chardonnay, og i Loire er Pinot Noir, Chardonnay, og Chenin blanc hoveddruerne.
De italienske Spumante-vine fremstilles i mange variationer - fra de knastørre til de hvinende søde, og udbuddet af druesorter er enormt.
Nøjagtig som med de almindelige vine, så tyr producenterne oftest til en tung og tykbundet flaske, der kan holde til væske under et vist tryk. Typisk med et indhold på 0,75 liter, med en karakteristisk korkprop, der er ’spændt’ fast med en elegant kapsel og metaltråd, der skal snos af, inden proppen kan skydes af.