Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignonvine har ofte meget struktur og tannin, hvilket skyldes den tykke skal, druen har. Udover at bidrage med farve, rygrad og tannin, gør den tykke drueskal også, at druen ofte bliver sødere end druer med tynd skal, da solen har meget længere tid til at modne druen, hvilket giver ekstra sødme. Når en Cabernet Sauvignon bliver hældt op i et glas, mødes man oftest af noter af solbær, tobak, lakrids, cedertræ og skiffer. Skiffer kan beskrives som smagen eller duften af en blyantspids. Frugt, og i særdeleshed solbær, er ofte fremtrædende i smagen, såvel som godt med garvesyre.

I de lidt billigere Cabernet Sauvignonvine kan specielt solbær godt overskygge resten af noterne i vinen, og den kan i visse tilfælde blive nærmest ”Ribena-agtig”, men med alderen, hvor vinen får lov til at ligge, bliver det mere afdæmpet, og de andre noter kommer mere til deres ret. Specielt Cabernet Sauvignonvine fra Bordeaux udvikler sig meget med alderen. Her vil tanninerne forandre sig fra at være skarpe og markante til at være fløjlsbløde og elegante.

En Cabernet Sauvignon vil ofte have godt af at ligge lidt ekstra. Hvis du har købt nogle flasker af en Cabernet Sauvignon, som har en grønlig og vegetabilsk aroma, kan du med fordel lægge resten af flaskerne på hylden og lade dem ligge. I nogle tilfælde hvor man har fat i en rigtig god Cabernet Sauvignon, kan vinen uden problemer gemmes i 20 år. Det betyder dog ikke, at man ikke sagtens kan drikke en Cabernet Sauvignon ung. Specielt lidt billigere vine fra de varmere områder i Sydamerika og Australien kan ofte drikkes med det samme, du har købt dem. En god tommelfingerregel er, at jo varmere det er der, hvor druen er dyrket, jo sødere vil vinen ofte være og kan ofte drikkes med det samme.

Cabernet Sauvignon er kendt fra Bordeaux, og det er da også herfra, den stammer. Klimaet i Bordeaux passer druen næsten perfekt. Der er dog enkelte udfordringer. Druen har modner sent og har brug for en vis varme for at modnes. Hvis man nogensinde har studeret årgangene på Cabernet Sauvignonvine fra Bordeaux, vil man opdage, at der kan være en del variation i hvilke år, der laves vine. Det skyldes, at Bordeaux ligger tilpas nordligt til, at der i enkelte år simpelthen ikke er varmt nok til, at druerne modnes nok til at blive høstet. Dette betyder dog også, at de år, hvor der rent faktisk er sol nok, bliver det færdige produkt ofte nogle af de bedste Cabernet Sauvignonvine på markedet. Balancen mellem tanniner og syre i disse vine vil som regel være fantastisk. Disse moderate og lette vine har et passende alkoholniveau og en lækker frugtsmag.

Selvom Cabernet Sauvignon kræver en vis portion sol og varme, kan den næsten ikke få det for varmt. Den kan derfor dyrkes i utrolig mange forskellige klimaer, og det er også en af grundene til, at det er den mest plantede røde drue på verdensplan. Fordi den kan dyrkes så mange forskellige steder, er der også tale om en drue, som excellerer i at gengive klimaets indflydelse på vinen. Cabernet Sauvignonvine fra New Zealand vil ofte være lysere og tyndere, altså med en knap så fyldig krop som vine fra Bordeaux. Dette skyldes, at New Zealand har et køligere klima. Skal man have Cabernet Sauvignonvine med mere fylde og frugt end dem fra Bordeaux men uden, at det bliver for tungt, skal man kigge efter vine fra det nordøstlige Italien eller Washington. De tunge vine, med stor og fyldig krop stammer ofte fra varme klimaer, hvor druen er udsat for sol det meste af tiden, såsom Californien og Australien. Farven på disse vine er meget dyb rød.