30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering
462324375 - Kopi (2).jpg

Se alt spiritus

Se vores store udvalg af spiritus
image name

Akvavit

Navnet akvavit stammer fra aqua vitae, som er latin for livets vand. Akvavit er bedst kendt i Skandinavien, og specielt her i Danmark er vi glade for de klare dråber. Basen for akvavit er spiritus, som er destilleret på kartofler eller korn, hvorefter det bliver gendestilleret med smagsgivere. Man kan få akvavit i mange forskellige varianter og med vidt forskellige smagsnoter. Fælles for dem alle er dog, at de skal indeholde kommen, hvilket også er den mest fremtrædende smagsnote i langt de fleste akvavitter.

Akvavit bliver ofte drukket som shots til julefrokoster eller som aperitif til diverse måltider. Hvad mange ikke ved er, at mange akvavitter gør det utroligt godt i mange forskellige drinks og cocktails. For eksempel er en Skandinavisk Daiquiri en cocktail, som mange vil synes er overraskende god.

SE VORES UDVALG AF AKVAVIT OG SNAPS
image name

Bitter

Bitter er en type spiritus, som er kendetegnet ved an karakteristisk smag af urter. Smagen er aromatisk og afsluttes af enten bitter eller bittersød eftersmag. Bitter er også en spiritus, som kan fås med meget forskellige alkoholprocenter. Før i tiden var det meget normalt, at de lå helt oppe på 45%, men i dag er det mindst lige så normalt at se bitter på mere behagelige procenter, som f.eks. Von Oosten på 36%. Lige præcis den høje alkoholprocent var den primære grund til, at bitter tidligere var kendt som eliksir og blev betragtet som et medicinsk produkt.

De klassiske smagsnoter i bitterkategorien er f. eks. anis, kanel, kardemomme, enebær, appelsin og kamfer. Specielt i Danmark er bitter som spiritus et udbredt produkt. Der bliver f.eks. produceret næsten 1000 forskellige bittermærker i Danmark alene. Der er dog andre lande i specielt Europa, som har tradition for at producere bitter som f.eks. Ungarn, hvor Unicum er et udbredt produkt.

SE VORES UDVALG AF BITTER
image name

Cognac

Cognac er en spiritus, som kommer fra en bestemt region i Sydfrankrig, som omkranser byen af samme navn. I bund og grund er der tale om en brændevin lavet på druer, hvoraf den mest plantede drue er Ugni Blanc. Faktisk er op mod 95% af druerne plantet i Cognac Ugni Blanc. Druerne bliver typisk høstet i begyndelsen af oktober, hvorefter de bliver presset, fermenteret og destilleret. Der er flere regler, brændevinen skal overholde for at blive klassificeret som Cognac. Det er f.eks. ikke tilladt at bruge vertikale presser, og så skal det tilbringe minimum 2 år på fade, hvis størrelse skal være inden for et vist interval.

Hvis brændevinen bliver produceret udenfor Cognac, kendes den også som Brandy eller Eau-de-vie.

SE VORES UDVALG AF COGNAC
image name

Gin

Navnet gin stammer fra det hollandske ord for enebær genever. Selve ginnen er en spiritus som er destilleret fra korn, og hvis primære smagsgiver er enebær. Det menes at Gin kan dateres helt tilbage til middelalderen, hvor en spiritus ved navn ’genever’ bliver refereret til i tekster fra det 13. århundrede. I 1600-tallet blev der produceret gin i store mængder i Holland med flere 100 destillerier alene i Amsterdam.

Som det er tilfældet med andre typer spiritus, som f.eks. bitter, blev gin oprindeligt produceret som et medicinsk produkt og forhandlet af apotekere som middel mod gigt og maveproblemer. Gin var specielt populært blandt soldater og sømænd, som ofte befandt sig i områder med malaria. Grunden til dette var, at gin var utrolig god til at maskere den meget bitre smag af kinin, som er anti-malarisk, og som findes i mange af de bedre tonics i dag. Faktisk var denne ’medicinske blanding’ grundlaget for en Gin & Tonic, som vi kender den i dag.

SE VORES UDVALG AF GIN
image name

Likør

Helt basalt er likør bare destilleret spiritus, som er sødet og ofte tilsat forskellige smage og ekstrakter. Det betyder, at man får uendeligt mange forskellige slags likør, som alle sammen smager forskelligt. Basen for likør kan også være mange forskellige salgs spiritus. For eksempel kan man få likør lavet på både, rom, whisky, gin eller vodka. Likør vil normalt have en lavere alkoholprocent end spiritus, da der er tilsat ekstra sukker og smag, men man kan finde likør med helt op til 55%.

Likør bliver ofte brugt i cocktails, hvor de kan bruges som base eller som noget, der giver lidt ekstra smag. Fordi likør er sødet spiritus, kan man ofte også drikke dem rent, enten med eller uden is.

SE VORES UDVALG AF LIKØR
image name

Rom

Rom er destilleret på sukkerrør og startede som et biprodukt af sukkerproduktionen. Når man var færdig med at producere sukker af væsken fra sukkerrør, stod man tilbage med en tyk, mørk væske kaldet melasse. Det er denne væske, der bliver fermenteret og destilleret til rom.

Rom fås i mange forskellige typer, lige fra lys rom som kan være helt klar til mørk og sort rom, som i nogle tilfælde kan være næsten helt sort. Herimellem finder man gylden rom, spiced rom, flåderom, overproof-rom og mange andre slags. Man kan desuden også få sød og tør rom samt noget indimellem. Rom bliver også produceret i mange forskellige lande verden over. Nogle af de mest kendte romlande er Cuba (Caribien), Barbados og Jamaica.

SE VORES UDVALG AF ROM
image name

Tequila

Tequila laves på blå agave og skal ved lov være lavet i Mexico. Der findes 5 typer tequila: Blanco, gold, reposado, añejo og extra añejo. Noget af forskellen mellem de 5 typer kommer fra mængden af tid de bliver lagret:

  • Blanco: 0 til 2 måneder.
  • Gold: Typisk ikke lagret.
  • Reposado: 2 måneder til 1 år.
  • Añejo: 1 til 3 år.
  • Extra Añejo: Mindst 3 år.

Mange har nok stiftet bekendtskab med tequila, og der er desværre nok også mange, som har haft blandede oplevelser med den mexicanske spiritus. Derfor er det vigtigt, at man, når man køber tequila, kigger efter et produkt, som er lavet på 100% agave. Gør man det, kan det være en helt fantastisk oplevelse, som ikke trækker mange paralleller til de billige udgaver.

Tequila kan nydes på mange måder. Som et shot med lime og salt, rent i et glas med is eller i en lang række cocktails så som klassikerne Margarita og Tequila Sunrise.

SE VORES UDVALG AF TEQUILA
image name

Vodka

Vodka er en af de mest kendte, solgte og brugte typer spiritus, der er. En af grundene til dette er, at vodka findes i uendeligt mange former. Den klassiske vodka er praktisk talt smagsneutral, men man kan også få vodka i flere smagsvarianter end is. Vodka bliver ofte lavet på korn men kan også laves på kartofler eller vindruer.

En af de faktorer, der har størst indflydelse på kvaliteten af en vodka, er antallet af gange, den er destilleret. Vodka er som minimum destilleret 3 gange men kan i mange tilfælde være destilleret mange flere gange. Jo flere gange det bliver destilleret, jo mere raffineret bliver produktet. Flere destillationer vil også betyde højere alkoholprocent. Når vodkaen er blevet destilleret, tilføjes demineraliseret vand, til man opnår den ønskede alkoholprocent, hvorefter produktet skal filtreres. Dette kan f.eks. gøres gennem kul, hvilket fjerner eventuelle urenheder.

SE VORES UDVALG AF VODKA
image name

Whisky

Whisky, eller Whiskey, bliver lavet på fermenteret korn og typisk lagret på træfade. Whisky kan produceres overalt i verden, men nogle lande er mere kendt for whisky end andre, heriblandt Skotland, Irland, USA og Canada.

Der kan ofte opstå forvirring om, hvad forskellen er på whisky og whiskey. Sandheden er, at der rent teknisk ikke er nogen forskel på de to. Det hele handler om, hvor den givne spiritus kommer fra. I USA og Irland vil man ofte stave det med e, altså whiskey, hvor man i Skotland og Canada foretrækker at skrive det uden, altså whisky.

Whisky som kategori kan laves på flere slags korn som f.eks. maltet byg og rug. Også majs kan bruges til whiskey og bruges oftest i USA, hvor man i Skotland som oftest bruger byg.

Der findes som nævnt mange forskellige typer af whisky, heriblandt:

SE VORES UDVALG AF WHISKY