En frugtbombe med god struktur, bløde tanniner og silkeblød, vedvarende eftersmag.
Mørk kirsebærrød farve med teglstensrøde strejf. Kraftfuld, udtryksfuld og intens duft med noter af røde og mørke, modne frugter og bær. Faste tanniner, lækker og fyldig i munden med god struktur. Tiltalende og velbalanceret vin.
Nyd f.eks. vinen til rødt kød og vildt.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Lavet udelukkende på udvalgte Tempranillo-druer fra vinmarker med en jordbund, der består af kalk, ler med masser af småsten, som giver god dræning af jorden. Klimaet er kontinentalt med indflydelse fra Atlanterhavet, som giver store varmeudsving både mellem dag og nat men også mellem sommer og vinter. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på mellem 60 og 80 år, og druerne plukkes manuelt. Gæring sker i tanke af rustfrit stål med temperaturkontrol på mellem 28⁰C og 30⁰C. Vinen lagrer efter gæring 24 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.
Bodegas Santa Rufina ligger i Cubillas de Santa Marta i Valladolid og hører under oprindelsesbetegnelsen D.O. Cigales. Firmaet er et familieforetagende, som blev grundlagt i 1997. Deres vine kom dog først på markedet i 2003. Vinhuset har over 90 ha vinmarker, hvoraf 80% er beplantet med Tempranillo, 10% med Merlot, 5% med Cabernet Sauvignon og de resterende 5% med de to hvidvinsdruer Verdejo og Albillo. Vinmarkerne ligger alle omkring vineriet, hvilket reducerer transporttiden fra druerne bliver høstet til de modtages og bearbejdes på vineriet. Jorden består af sand, kalksten og hvidt ler. Både klimaet med høje temperaturforskelle fra nat til dag og de stenede jordbundsforhold, som i løbet af natten afgiver den varme, som jorden har suget til sig i løbet af dagen, gør vinmarkerne særdeles velegnede til dyrkning af druer.
De 24 måneders fadmodning giver sig tydeligt til kende i denne rødvin i form af fadsmag og en dejlig krydret vaniljenote. Tanninerne er afrundede og bløde, og i den koncentrerede smag er der moden frugt, aromatisk peber og en anelse forfriskende eukalyptus. En vin, der kan drikkes nu eller gemmes i endnu et par år.