En rigtig flot eksponent for Chardonnay druen. Stor fylde og velintegreret brug af egetræsfade. En værdig ledsager til de bedste fiskeanretninger.
En flot vin i glasset med stor åben bouquet. Her er noter af citrusfrugt, hvide blomster og vanilje fra fadlagringen. Vinen udvikler sig flot i munden med blød frugtstruktur og god tæthed i eftersmagen.
En super ledsager til kraftfulde fiskeretter, moden ost, eller glas i godt selskab.
Serveringstemperatur: 8-10°C
Denne Chardonnay fremstilles af druer fra Maipo og Casablanca. Druerne fra Maipo høstes i marts måned og Casablanca i april. Kombinationen af disse to områder giver både tyngde, intensitet og finesse i den endelige vin. 1/3 af vinen gæres på egetræsfade, for at tilføje vinen yderligere kompleksitet. Inden aftapning lagres vinen i 3 måneder for at falde til ro.
Flere gange kåret som Chiles bedste vinhus!
Viña Tarapacá har en optimal beliggenhed lige midt i det chilenske smørhul Maipo Valley. Viña Tarapacá har produceret vin siden 1874, hvor de var et af de første vinhuse i Chile. I slutningen af sidste århundrede drejede man produktionen til at gå fra kvantitet til kvalitet. Som første skridt i den rigtige retning købte man en stor dal med et helt unikt mikroklima, hvor man har alle sine druer under kontrollerede forhold, der giver optimal kvalitet. Viña Tarapacá producerer et stort udvalg af lækre vine til enhver smag.
En hvidvin med en dejlig duft af friske abrikoser og en fyldig smag med fedme, moden frugt, der giver en vis sødme, som dog opvejes af en behagelig tørhed til slut. En rigtig dejlig all round vin, som mange vil kunne lide.
Moden fersken og vanilje i duften. Solmoden frugt med tropiske frugtnoter, krydderier, smør og toast i smagen. Vellavet meget ligefrem vin med en fin afslutning.
Den er bare lækker, denne hvidvin med sin fyldige duft af mirabeller og sin let cremede smag med moden frugt og en nærmest uendelig lang eftersmag...
En lækker hvidvin, der dufter af vanille krydret med lidt fad. Smagen er tør uden at knase, har god frugt og noter af kvæde. En glimrende vin til fede fisk, men den kan også nydes godt afkølet præcis, som den er...
Smørristet chilensk Chardonnay med god intensitet og fin balance. Ananas og fersken med tvist af vanilje i den cremede mund og pæn lang eftersmag med let røgpræg.
En elegant hvidvin, hvor modne citroner spiller hovedrollen i duft og smag. Men der er også fine krydrede noter og friske grønne druer i den lange eftersmag. I en blindsmagning ville man nok ikke gætte på, at vinen er lavet på Chardonnay, men det skal ikke ligge den til last. Det er en ualmindelig lækker vin, der ligefrem kalder på rejer, kammuslinger og alt muligt andet godt fra havet...