Pinot Noir fra seks forskellige lande. Se om du kan smage forskel.
Stony Creek Pinot Noir er elegant og smuk rød i glasset. Duften byder på masser af røde bær og elegante toner af blomster. I munden er vinen frugtfyldt og flot balanceret. Noterne fra duften går igen, og som i en hver god og klassisk Pinot Noir er der flot balance mellem syre og sødme. Stony Creek Pinot Noir byder på fint balancerede tanniner og en lang vedvarende eftersmag.
Server Stony Creek Pinot Noir til en god bøf, bløde oste eller en vellavet pastaret.
Trumpeter Pinot Noir fremstår som en lækker lys, rødvin med silkeagtig konsistens. Der er en elegant og frugtig aroma af hindbær og jordbær kombineret med hints af violer og egetræsnoter fra fadlagringen. De bløde og lette tanniner giver en let syreholdig og blød eftersmag.
Serveres til lette retter som f.eks. pasta og lyst kød.
Viña Tarapacá Reserva Pinot Noir er rubinrød i glasset. Duften er intens og frisk med noter af kirsebær og jordbær. Smagen er rund, velstruktureret, medium-fyldig og frisk.
En oplagt ledsager til lettere kødretter og fisk, f.eks. grillet, frisk tun.
Babich, Pinot Noir, Marlborough, har en smuk rubinrød farve med lilla reflekser, smagen er medium-fyldig karakterfuld med Pinot Noir’s krydrede frugt, afsluttet af den attraktive frugtrige bouquet.
Nyd Babich Pinot Noir Marlborough med f.eks. lam eller en god bøf.
Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune, Château de la Charrière, Yves Giradin fremstår med en smuk rubinrød farve. Fin duft med rene røde bær mest kirsebær. Smagen er tør med blød fylde og dejlig frugt, afsluttet af den intense eftersmag.
En meget elegant vin, der har intensitet til at ledsage and, kylling og milde oste.
Beast Noir er lækker fyldig og silkeblød. I duften opleves kirsebær og lidt krydderi. I ganen er vinen blød og behagelig med en flot frugtkarakter og bløde modne tanniner.
Beast Noir vil nemt falde i dine gæsters smag, den er let tilgængelig med masser af saft og kraft.
Beast Noir vil være et godt match til retter fra det franske køkken som Boeuf Bourguignon eller coq au vin, retter med lyst kød, vildt eller til et udvalg af oste.