30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Martín Berdugo Gran Reserva (2015)

Pr. stk.
275,00 kr.
Pr. stk.
275,00 kr.
Før 345,00 DKK
SPAR 70,- PR. FL. FRA 28/10-31/12
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0521807

Martín Berdugo Gran Reserva (2015)

Lavet på druer udvalgt fra gamle marker uden kunstvanding, hvor udbyttet er lavt og druernes kvalitet er exceptionel. Resultatet er en rund, blød og udsøgt vin.

God til: Lam, vildt, ost - kraftig


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rødvin
Druer
Tempranillo
Smagsnoter
Kakao, karamel, viol
Alkohol og indhold
15 % / 75 cl
Land
Spanien
Område
Ribera del Duero
Producent
Martín Berdugo
Serveringstemperatur
17-18°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Dyrkningsmetode
Konventionel
Lagringspotentiale
11-15 år
Fadlagring
Ja
Periode på fad (mdr.)
30
Type af fad
Amerikansk Eg
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
3.2 g/L
Velegnet til
Lam, vildt, ost - kraftig
Dekantering
Ja
Indeholder
Sulfitter

Silkeblød og rund.

Klar rubinrød farve med granatrøde strejf og nuancer af murstensrød. En elegant duft hvor de oprindelige frugtdufte har udviklet sig til en typisk duft af moden Tempranillo med strejf af violer. Lagringen på egetræsfade og tiden på flaske har tæmmet tanninerne og gjort dem bløde, og vinen er derfor blød med en eftersmag, der afspejler markens mineralske karakter fra den grusholdige jord.

Den perfekte ledsager til det traditionelle spanske køkken, som f.eks langtidsstegt lam, fasan eller vellagrede oste.

Serveringstemperatur: 17-18°C

— VinAvisen04-03-2024
“En flot, kraftig og samtidig blød rødvin med varme krydrede noter og et opbud af smagsfacetter, der står i kø for at imponere. Tanninerne giver sig stadig til kende i eftersmagen, men kun lige tilpas, og de suppleres af en fin og frisk syre til slut.”

Fremstilling

Med en blanding af de nyeste teknikker, traditioner og essensen af regionen og miljøet er Gran Reserva en hyldest til vingårdens historie. Tempranillo er den mest populære drue i Spanien, og Gran Reserva er det ypperste i lagrede vine fra Ribera del Duero. Druerne er fra særligt udvalgte gamle dele af vinmarken, der ikke kunstvandes, og hvor udbyttet er lavt men frugtens kvalitet exceptionel. Marken ligger på en alluvial terrasse lige over Duero-floden, ca. 800 meter over havets overflade og vender mod sydøst. Det øverste lag består af sten, grus, sand og adskillige kampesten. Det næste lag jord består af ler under et lag af kalkstensgrus. Denne type jord er ideel til at koncentrere druernes smag og duft.
Efter høsten sorteres druerne manuelt for at sikre kvaliteten. Efter udblødning på 3-5 dage ved lav temperatur sker den alkoholiske gæring i løbet af 7-9 dage ved en temperatur mellem 26 og 28C. Herefter løber vinen fra kvaset. Den efterfølgende tid med det lette bundfald giver sikrer stor kompleksitet. Den malolaktiske gæring tager 3 til 6 uger. Vinen lagrer i 30 måneder på egetræsfade, inden sidste afrunding på flasker.

Om producenten

Martín Berdugo har lavet vin siden 1988, men dokumenter i familiens eje viser, at der er dyrket druer på vingårdens jorder, som ligger på sydvendt på Duero-flodens breder øst for byen Aranda, i de sidste 200 år. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne plantede Josefina Martín Berdugo med hjælp fra sin mand og børn nye vinstokke. Til at starte med solgte de druerne til andre vinproducenter, man det stod hurtigt klart for familien, at deres druer var af exceptionel høj kvalitet, og de begyndte derfor selv at lave vin. I 2000 byggede de et vineri, der var designet, så tyngdekraften flyttede druerne til gæringstankene, hvilket er den blideste og mindst indgribende metode, som samtidig beskytter druernes kvalitet. I 2013 slog et lyn ned og antændte en brand i vineriet, og de måtte derfor bygge nyt vineri.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2016

— Semana Vitivnícola (15-08-2024)

Anbefalede produkter