30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Lavendette Alpes de Haute Provence IGP Rosé (2022)

Pr. stk.
70,00 kr.
Pr. stk.
70,00 kr.
Før 100,00 DKK
SPAR 30,- PR. FL FRA 25/3-25/8
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0721061

Lavendette Alpes de Haute Provence IGP Rosé (2022)

Let og frugtig men stadig med god intensitet. Lige en vin til de varme sommerdage.

God til: Aperitif, salater


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig
Tannin
Lav
Høj

Type
Rosévin
Druer
Syrah/Shiraz, Grenache, Cinsault
Alkohol og indhold
13 % / 75 cl
Land
Frankrig
Område
Provence
Producent
Lavendette
Serveringstemperatur
10-12°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Marknavn
IGP Alpes de Haute Provence
Dyrkningsmetode
Konventionel
Fadlagring
Nej
Proptype
Kunstprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
0.3 g/L
Velegnet til
Aperitif, salater
Indeholder
Sulfitter

Aromatisk og behagelig

Med sin flotte lyse laksefarve syner Lavendette IGP Alpes de Hautes Provence indbydende i glasset. Duften af stikkelsbær, som gør vinen intens, går igen i smagen iblandet hints af røde bær.

Vinen passer godt til lette retter som f.eks. salat eller den kan nydes alene, fordi vejret indbyder til det.

Serveringstemperatur: 10-12°C

Fremstilling

Lavendette IGP Alpes de Hautes Provence er lavet på Syrah, Grenache og Cinsault-druer, alle tre traditionelle druer for regionen. Vinmarkerne er hovedsageligt placeret på meget tørre skråninger i Alpes de Hautes Provence. Druerne dyrkes med stor respekt for både druer og miljø, og vinen fremstilles ved brug af den mest moderne teknologi inden for vinfremstilling.

Om producenten

Les Vins Bréban er et familieejet og -drevet firma etableret i 1952. Grundlæggeren Raymond Bréban ”opdagede” Provence-vinene og besluttede at vie sit liv til produktion og fremme af kvalitetsvine fra Provence. I 1968 overtog sønnen Jean-Jacques Bréban ledelsen af firmaet, som således i dag drives af 3. generation af familien Bréban. Les Vins Bréban høster druerne til deres vine langs Middelhavets kyst, fra Sainte-Victoire bjergkæden i vest til Haute Provence alperne i øst. Familien Bréban hæger om de stolte traditioner og driver fortsat firmaet efter samme principper som under grundlæggeren, dvs. med stor fokus på kvalitet, autenticitet og respekt for både jorden og vindyrkningen.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2021

— Jyllands-Posten (06-06-2022)

Superaromatisk crowdpleaser i moderne laksefarvet Provence-stil. Næsen intenst blomstret og rigt parfumeret; fuld af fersken-iste, hindbærbolsje og udtalt papaya. Mange vil elske den aromaintense stil. Den er ren, frisk og bestemt ikke uden charme til prisen...

— VinAvisen (20-06-2022)

Denne dejlige rosévin er lavet på lige dele Syrah og Grenache samt 20% Cinsault. Den dufter af friske hindbær og har fine herbale noter. Smagen er tør, fyldig og saftig og med et lille grape-bid til slut. Drik den til stegt laks eller kylling.

Årgang 2020

— Flaskehalsen (07-06-2021)

En rosé-vin med en flot friskhed. Der er både noter af melon og banan i den, men samtidig har den en god syre, der gør det samlede udtryk rigtig dejligt. Det hele afrundes med et fint punktum med lidt peber og krydderi tilsidst...

Årgang 2019

Årgang 2018

— VinAvisen (20-04-2020)

En god rosévin, lige efter bogen: Noter af jordbær, hindbær, sød og blid og med en lang eftersmag. Den er lavet på druerne Syrah, Grenache og Cinsault og vil være fin som terrassevin i selskab med nødder og snacks.

— Vinbladet (27-05-2019)

Frisk duft med røde bær og et diskret tropefrugtpræg. Let og mineralsk og med pæn lille sødmefuldhed. God syrebalance, pæn tæthed og mere dominerende tropefrugt end i næsen og takken mere intens sødme. Saftig frugtdrevet vin med medium styrke og en ikke ganske velafbalanceret aromaprofil. Bedst til aperitif.

— Gastro (05-09-2019)

Jeg regner med en lun september, og skulle det modsatte være tilfældet, skal man huske, at rosé som kategori har gastronomisk relevans. En vin som Lavendette kunne fint gå til lyse fiskeretter, hvor der gives tryk på syren i saucen eller marinaden. Et fremragende glas blandet af syrah, grenache og cinsault, der netop tør skille sig ud fra den horribelt homogene rosémasse, der bærer alt for meget præg af modesucces. Røget kirsebær, sensommerhindbær, sten og kulrøg, som en riesling ville have det, mens smagen er syrestyret, rank og opretstående, strutter og stritter og har fasthed og fornem intensitet. Bravo! RLJ.

Anbefalede produkter