30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Pfaffl Grüner Veltliner Weinviertel DAC Zeisen (2023)

Pr. stk.
100,00 kr.
Pr. stk.
100,00 kr.
Før 140,00 DKK
SPAR 40,00 KR. 29/7-15/9
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 0621271

Pfaffl Grüner Veltliner Weinviertel DAC Zeisen (2023)

Pfaffls klassiske Grüner Veltliner fyldt med krydderier, peber og saftig, forfriskende frugt. Ren nydelse.

God til: Fisk - fede, fisk - mager, kylling og kalkun, svinekød, asiatiske retter


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Hvidvin
Druer
Grüner Veltliner
Smagsnoter
Peber, citrus, æble
Alkohol og indhold
13 % / 75 cl
Land
Østrig
Område
Weinviertel
Producent
Pfaffl
Serveringstemperatur
10-12°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Lagringspotentiale
3-5 år
Fadlagring
Nej
Proptype
Skruelåg
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
3 g/L
Velegnet til
Fisk - fede, fisk - mager, kylling og kalkun, svinekød, asiatiske retter
Indeholder
Sulfitter

Forførende, sprød og frisk

Weinviertel DAC Zeisen har en lys gul farve med grønlige reflekser. Den charmerende duft af sort peber ledsages af citrus og vilde krydderurter. Smagen er frugtig og sprød. Den krydrede eftersmag er indbydende og insisterende og giver lyst til endnu et glas.

Weinviertel DAC Zeisen er vinen, hvor du kan eksperimentere. Den kan serveres til både fisk, sandwich, asiatiske retter. Stort set alt er tilladt.

Serveringstemperatur: 10-12°C

— Spritnyt23-08-2024
“Meget imødekommende og vellavet vin med masser af æblenoter sammen med citrus og hvid peber. Sprød i udtrykket med en fin afslutning.”

Fremstilling

Grüner Veltliner-druerne til Weinviertel DAC Zeisen er dyrket på sydvendte marker beliggende tæt ved skoven, hvor der er stor forskel i temperaturen om dagen og natten. Jorden består her af let sandholdigt løss. De ca. 42 år gamle vinstokke står i espalier med et tæt løvtag, som holder på jordens fugtighed. Druerne presses først let og hviler i ca. to timer før endelig presning, hvorefter gæring sker ved 19ºC i tanke af rustfrit stål. Efter endt gæring lagrer vinen fire måneder på tanke af rustfrit stål inden aftapning.

Om producenten

Pfaffl - Kåret til "BEST PRODUCER AUSTRIA 2023" af MUNDUS VINI. Pfaffls vinmarker ligger spredt ved 10 forskellige byer i nærheden af deres hjemby, Stetten. De fleste af Pfaffls vine kommer således fra Weinviertel-regionen og enkelte fra Wien-regionen. Da Roman og Adelheid Pfaffl startede deres lille vingård med 0,75 ha vinmarker for ca. 40 år siden, havde de måske ikke forestillet sig at nå den størrelse, de har i dag, hvor de har 110 ha vinmarker. Fordelingen af vinstokke på så mange forskellige marker i forskellige områder giver stor forskel i jordbunden og mikroklimaet, som Pfaffl forstår at udnytte til deres fordel. Der findes få andre vinproducenter, der formår at bringe hver enkelt marks karakteristika frem i vinen, som Pfaffl gør. Pfaffls vine spænder fra let og legende til kraftig og koncentreret.

I dag er det de to søskende Heidemarie og Roman Josef, der står ved roret i familieforetagendet, som forældrene startede. Roman Josef er ansvarlig for vinene og bestemmer i vineriet, Heidemarie tager sig af salg og marketing, Roman tager sig af vinmarkerne og Adelheid tager sig kærligt af gæsterne. I 2016 kårede The Wine Enthusiast Weingut Pfaffl som ”European Winery of the Year”.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2022

— Berliner Wein Trophy 2023 (01-01-2023)

Årgang 2021

— DinVinGuide (20-07-2022)

Grøn og spicy urtethed i duften. Masser af frugtighed, grønne æbler, modne pærer og mirabelle. Rig på smag og kompleksitet. Meget smagende finish. Flot lavet vin.

Årgang 2020

Årgang 2019

— Vin i Øjenhøjde (19-01-2021)

... Duften er ret bombastisk af citrus, gule æbler, frisk duft. Syrligt indtryk og underlæggende mineraler noter... Smagen er flot afdæmpet, lang eftersmag, slet ikke så voldsom i smagen som i næsen. Den er meget balanceret, lav til mellem tørhed og det samme med syren. Afdæmpet smag som bare er lækker rund. Den kan drikkes både med og uden mad. Til sidst slutter den afdæmpede vin af med en lækker fedme, som ikke bliver overdyngende, som en meget fadlaget hvidvin kan være. Vi er alle voldsomme vilde med vinen!

— VinAvisen (09-11-2020)

Af flasken fremgår det, at denne hvidvin har vundet adskillige priser. Og det forstår man godt, for det er en ualmindelig dejlig vin. Med sine pikante krydrede noter i duften er den typisk for druen Grüner Veltliner. Smagen er fyldig, let prikkende på tungen og med moden citrus som den dominerende note. Eftersmagen holder længe i munden og slutter med en fin og frisk syre. Flasken har skruelåg.

Årgang 2018

— VinAvisen (02-12-2019)

En frisk hvidvin med karakter og rygrad. I den lange, fyldige smag er der frisk frugt, men også overmodne æbler og en fin krydring - peber. En rigtig god madvin.

Årgang 2017

— Flaskehalsen (25-07-2018)

Østrig kan mere med vin, end de fleste forventer. Kendere ved godt, at det lille alpeland har masser at byde på, og det skyldes for hvidvinenes vedkommende især druesorten Grüner Veltliner. Her har vi den i en mesterlig udgave, hvor den meget markante duft ligefrem river i næsen, inden en fyldig, flabet og fremragende smag stjæler billedet, med en klar og ren tone, der stadig har masser af nuancer og fylde. Det hele er fint afrundet i en behagelig og behersket eftersmag, der på den ene side klæder resten af stilen sublimt, men som samtidig også giver et fornemt modspil. Det er Grüner Veltliner, når det er bedst, for det er blødt, blidt, markant og rent – fuld af nuancer, men alligevel let at nyde, uden alt for meget hurlumhej.

— VinAvisen (13-08-2018)

Frisk hvidvin med en lille perle på tungen. Den har en let cremet smag med krydrede noter af bl.a. pære. Flasken har et elegant skruelåg.

Anbefalede produkter