30 dages returret
Fri fragt ved 600 kr.
Kun 1-2 hverdages levering

Giol Pinot Grigio Spumante Extra Dry (2020)

Pr. stk. v. 6 stk.
89,00 kr.
Pr. stk. v. 6 stk.
89,00 kr.
Før 130,00 DKK
SPAR 246,- V/ MIN 6 FL
På lager online
Kan afhentes i valgfri butik
Varenummer: 1321039

Giol Pinot Grigio Spumante Extra Dry (2020)

En behagelig syreholdig vin med en god portion friskhed, elegance, frugtrigdom og yderst behagelig og velbalanceret.

God til: Aperitif, fisk - mager, salater, pasta og pizza


Karakter
Tør
Sød
Fylde
Let
Kraftig

Type
Mousserende
Druer
Pinot Grigio
Smagsnoter
Moden frugt, blomster
Alkohol og indhold
11 % / 75 cl
Land
Italien
Område
Øvrige
Producent
Giol
Serveringstemperatur
8-10°C
Holdbarhed efter åbning
Under 3 dage
Dyrkningsmetode
Økologisk
Fadlagring
Nej
Proptype
Korkprop
Primær emballage
Flaske
Sekundær emballage
Pap karton
Restsukker
15 g/L
Velegnet til
Aperitif, fisk - mager, salater, pasta og pizza
Indeholder
Sulfitter

Balanceret og behagelig

Vinen har en indbydende lys strågul farve med grønlige strejf. Duften er sprængfyldt med frugt som æbler og ferskner med noter af blåregn og akacie. Som afslutning fornemmes hints af ristet brød og gær. I munden opleves vinen velbalanceret og dejlig tør med en behagelig syreholdig smag og god struktur.

Giol Pinot Grigio Spumante Extra Dry er yderst velegnet til grøntsager, lette fiskeanretninger, supper, forretter, pasta og risotto.

Serveringstemperatur: 8-10°C

— VinAvisen10-04-2023
“En rigtig dejlig og interessant økologisk mousserende vin, der dufter af grønne druer med strejf af anis. Smagen har god fylde og frugt, en blid mousse med vedvarende bobler og en note, der kunne minde lidt om harpiks. Vinen er oplagt som apéritif.”

Fremstilling

Giol Pinot Grigio Spumante Extra Dry er lavet udelukkende på Pinot Grigio. Vinstokkene vokser i lerholdig, sandet jord. Temperaturen når om sommeren op på mellem 28º og 30ºC om dagen, mens den om natten ligger omkring 10 pga. bjergene i området. Druerne høstes i hånden ved optimal modenhed. Efter ankomst til vineriet afstilkes og presses de og mosten gennemgår bundfældning ved lav temperatur, og gær tilsættes. Gæring sker ved kontrolleret lav temperatur på 14ºC. Efter første gæring klares og filtreres vinen. Anden gæring foregår i tanke af rustfrit stål under tryk, hvori trykket i løbet af en måned stiger til omkring 5 atm indtil gæringsprocessen er slut. Vinen klares inden endelig filtrering.

Om producenten

Giol ligger i Norditalien ikke langt fra Venedig og tæt på grænsen til Østrig. Slottet blev bygget i 996 og har gennem årene gennemlevet en del. Under første verdenskrig blev hele området invaderet af Østrig og slottet var base for østrigske tropper. Der sidder stadig kugler i nogle af fadene i kælderen tilbage fra den tid. Slottet har siden 1427 været vingård under forskellige ejere. Den nuværende familie købte vingården i 1919, da Giovanni Giol vendte tilbage til Italien fra Mendoza i Argentina, hvor han havde opbygget et sandt vinimperium. I dag er det Giovannis oldebarn, Luisa, som driver vingården med hjælp fra sønnen Vittorio. Giol blev certificeret økologisk vinproducent i 1987, og vingården drives med passion og stor respekt for naturen.

Anmeldelser fra øvrige årgange

Årgang 2016

— VinAvisen (04-09-2017)

Denne friske og fint boblende hvidvin er både økologisk og vegansk. Den er "extra dry", men så "dry" er den nu altså ikke. Der er en lille sødme. Udmærket blandt andet som terrassevin.

— Barego'mad (19-07-2019)

Bare ordet “Extra Dry” får mange forbrugere til at rynke på næsen med associationer til pinefuld ørkenvandring i Sahara – fordomme, som ofte er helt uberettigede som fx med denne herlige Pinot Grigio fra Norditalien. Og fremfor alt mindre tør end en Brut-udgave. Vegansk og økologisk fremstillet, hvilket vil sige at der ikke indgår animalske produkter i fremstillingen. I glasset har vi at gøre med en herlig forfriskende mousserende hvidvin fremstillet på druesorten Pinot Grigio, som tilfører vinen friskhed og frugtrigdom af blandt andet fersken og pære. Serverede man denne Spumante i blindtest for danske forbrugere, ville mange nok stemple den som et godt glas Champagne. Den føles dejlig frisk i munden med sine delikate bobler, og i eftersmagen fornemmer man lidt ristet brød og en lille smule restsødme, som netop gør denne mousserende vin indbydende og let at holde af. Et frisk pust til lette sommermåltider, fisk, skaldyr, risotto og som herlig ledsager under parasollen på en varm sommerdag. Og til prisen leverer denne vin virkelig smæk for skillingen!

Anbefalede produkter