Reserva Exclusiva er hurtigt blevet en favorit bla. på grund af sin høje kvalitet og lave pris. Rund og sød hvilket appellerer til dem, der prøver en straight rom for første gang.
Destilleriet, der producerer Ron Diplomático, blev grundlagt i 1959. Det ligger i Venezuela, i Planas Valley for foden af Andesbjergene og omgivet af sukkerrørsmarker. Don Juancho, en af grundlæggerne, var en enestående og eventyrlysten mand med en passion for rom, og hans konstante søgen efter ny og eksotisk spiritus har haft stor betydning for destilleriet. Til at starte med blev Ron Diplomático udelukkende solgt i Venezuela, men i dag sælges den i stort set hele verden.