En fyndig og udtryksfuld ung portvin med en god portion naturlig syre, balance og liflighed.
Funklende mørkerød farve med violette strejf. Friske blåbær med hints af eukalyptus og cistus i duften. En liflig, ung portvin med en god portion naturlig syre og god balance. Filtreret og klar til at drikke så den behøver ikke at lagre i flere år på flaske.
Lækker at nyde alene eller med frugt, chokoladedesserter eller bløde oste.
Serveringstemperatur: 12-14°C
Som alle andre af Churchill's portvine vinificeres vinene til Reserve Port i traditionelle granit-lagares. De unge portvine tilbringer deres første vinter i Douro og transporteres derefter i det tidlige forår til Churchill's kældre i Vila Nova de Gaia. Her lagrer de på brugte egetræsfade i tre år inden aftapning. I løbet af de tre år blandes, samles og forfriskes de hvert år for at sikre, at de lander i flasken i perfekt tilstand. Inden aftapning koldstabiliseres og filtreres de for at sikre et passende niveau af farve og stabilitet i løbet af de første to år på flaske. Churchill’s Reserve Port er deres signaturblend og er en fyldig, kompleks og usædvanligt frugtig portvin med udtalt duft af vilde bær.
Churchill´s er et familiedrevet firma, som ligger i Vila Nova da Gaia og i Douro-dalen. Firmaet blev født af passion og mod, et usædvanligt barn af gamle traditioner og ungdommelig vision. Churchill´s tror på, at det er muligt at ære fortiden uden at leve i den. Johnny Graham grundlagde Churchill´s som 29-årig i 1981 med ønsket om at give den traditionelle portvinsverden en mere personlig, tør stil med et frisk pust.
Churchill´s tror på det simple og naturlige. Deres vine er elegante med en naturlig syre og friskhed og laves udelukkende med klasse A-druer. De laver portvin og vin til børnebørnene, ikke til deres egen generation, og de går dedikeret op i at bevare planeten, så børnebørnene en dag kan gøre det samme. Churchill´s tænker i årtier, ikke kun på den næste høst, deres vine er lavet til at lagres.
Bæredygtighed står højt på Churchill´s dagsorden i alle aspekter af virksomhedens drift. De er med i ”Integrated Production Protocol”, som er en international certificering af bæredygtigt landbrug. I alle processer tænkes der i at have et minimalt spild og i at bruge genbrugsmaterialer.
Alle druerne til Churchill’s portvine høstes manuelt, sorteres to gange og trædes med fødderne i gamle tanke til samme formål på Quinta da Gricha. At træde druerne med fødderne giver en nænsom og grundig presning af druerne og skindet uden at ødelægge kernerne, og derved udtrækkes så meget farve og tanniner som muligt mens den friske naturlige druesmag og -duft bevares bedst muligt.