Tempranillo når det er allerbedst. Nyd spydspidsen fra Bodegas Tábula, hvor du oplever hamrende god og fyldig Ribera del Duero-vin!
Dyb, kirsebærrød farve. En duft af moden frugt, krydderier med hints af lakrids. Blød i ganen med friske tanniner. Fyldig og vedvarende eftersmag. Tábula opleves jordagtig og rustik med let duft af tørv og overdådige, let skarpe tanniner.
Perfekt til stegt lam, møre lammekoteletter, Manchego-ost eller grill.
Serveringstemperatur: 16-18°C
Druerne dyrkes bæredygtigt og høstes i hånden fra vinstokke med en alder på mere end 40 år. Vinmarken ligger i 800 meters højde, og jorden består af kalksten. De hele klaser sorteres på et sorteringsbord. Efter afstilkning sorteres druerne på et andet sorteringsbord. De udblødes ved lav temperatur. Den alkoholiske gæring sker i egetræsfade af 50 og 100 hl. Den malolaktiske gæring sker i franske egetræsfade. Vinen lagrer 14 på franske egetræsfade og 10 måneder på Madeirafade.
Bodegas Tábula blev grundlagt i 2002 på initiativ af en gruppe erhvervsfolk, der var forbundet til fødevarebranchen. Bodegas Tábula ligger i hjertet af Ribera del Duero og med de differentierende karakteristika, respekten for frugten og en søgen efter essensen i jordbunden fødes deres vine i vinmarken. Vinmarkernes priviligerede beliggenhed sammen med en begrænset produktion, høstprocessen, udvælgelse af druerne og selve vinfremstillingen gør Bodegas Tábulas vine enestående og ikke til at forveksle med andre.