En perlerække af mousserende vin, som du med garanti vil elske i det vidunderlige sommervejr.
Beni di Batasiolo Moscato Spumante Roséser flot ud i glasset med sin lette, pink farve. Fine bobler der vedholdende stiger op i glasset. Duften er behagelig og charmerende med kirsebær og frisk frugt. Smagen er sødmefyldt, frisk og har god intensitet og vedholdenhed i eftersmagen.
Moscato Rosé Spumante er den perfekte dessertvin, men med sin sødme og friskhed kan den med lethed nydes til enhver lejlighed.
Castellblanc Cava Semi Seco viser fine intense bobler i glasset og en fin strågul farve. I munden opleves vinen sprudlende frisk og halvtør. I smagen mødes man af fine noter af sødmefuld frugt, citrus og en udsøgt balance.
Vinen er god til aperitif, forretter og festlige lejligheder.
Fabiano Sestiere Castello 4357 Prosecco DOC Brut er smuk gul i glasset med fine grønlige reflekser. I duft og smag mødes man af en delikat frugtrig smag med et væld af gule frugter, friske æbler, pærer og en snert af blomster. I munden opleves vinen frisk, livlig og fløjlsblød. Eftersmagen er vedholdende og flot balanceret.
Denne Prosecco er et oplagt valg som aperitif, til lette fiskeretter eller til en frugtdessert.
Mimi Brut Rosé Grande Réserve er lys rosa i farven med fine, elegante og vedholdende bobler. Duften er karakteriseret ved lækre hints af hvide blomster, saftig lyskødet frugt og citrusfrugter. Smagen er lige så kompleks som duften med både sødme og syre.
Vinen er en lækker ledsager til mange forskellige desserter eller som aperitif.
Contessa di Castiglione Asti Spumante DOCG er en flot Asti i glasset med fine små bobler og en frisk duft af honning, hvide roser og citrusfrugter. Der er nuancer af citrus og hvide blomster sammen med den elegante sødme og friske frugtsyre.
En god ledsager til frugt, lette desserter samt et glas i godt selskab.
Castellblanc Cava Organic Brut Nature fremstår med en klar strågul farve i glasset med fine bobler, der elegant stiger op i glasset. Duften er præget af hvide bær og citrus. Smagen er rund og behagelig.
Castellblanc Organic Brut Nature er velegnet til skal- og krebsdyr men er også fin som aperitif.