Bourgogne
Bourgogne gennem flere hundrede år
Der har været dyrket vin i Frankrig gennem flere tusind år, og man havde dengang virkelig næse for at udnytte mulighederne inden for vindyrkning. Franskmændene identificerede de områder, der var bedst til vindyrkning - og ét af dem var Bourgogne.
Vinproduktion i Bourgogne er ikke noget nyt - der er da også fundet skrifter om vinproduktion helt tilbage fra år 300. Det var dog først et par hundrede år senere, at lokale munke fik sat produktionen ordenligt i system.
Helt grundlæggende gjorde de det, at de delte jorden op i mindre stykker - i Bourgogne kalder man det parceller - valgt på baggrund af den jordtype, der hørte til de pågældende parceller. Derefter tilpassede man så druesorterne, så de passede til jordstykket. Igennem flere hundrede år blev området og vinproduktionen i Bourgogne forfinet og raffineret, så der i dag fremstilles udsøgte Bourgogne-vine.
Nøjagtig som store dele af resten af Europa blev Bourgogne også ramt af vinlus i slutningen af 1800-tallet. Det tvang vinbønderne til at omplante samtlige vinmarker. I dag har det dog vist sig, at den ’ulykke’ har været med til at fremme kvaliteten af de Bourgogne-vine, vi kender i dag.
Bourgogne er som en lille eksklusiv enklave midt i Frankrig
Bourgogne er et verdenskendt vindistrikt i det nordøstlige Frankrig, der næsten går fra Paris til Lyon. Faktisk er kun en lille del af Bourgogne-regionen dækket af vinstokke, da det ikke er alle steder, at jordbundsforholdene gode nok til, at druerne kan modne helt.
Jordbunden i Bourgogne nemlig helt speciel. Det skyldes, at den er ekstremt sammensat og forskelligartet. Forestil dig, at der inden for selv samme vinmark er stor forskel på jordsammensætningen - det er virkeligheden i Bourgogne.
Enkelte ting har markerne dog til fælles, når det gælder jordbunden – ler, mergel og kalk, der kan spores tilbage til juratiden. I dag er der bred enighed om, at jordbundsforholdene helt klart er en af grundene til, at Bourgogne-vinene er så gode og specielle, som de er.
Bourgognes distrikter og Grand Crus
De ’gyldne skråninger’ eller Côte D'or, som de hedder, er højst sandsynligt det mest kendte ved Bourgogne. Det er da også her, de store Bourgogner fremstilles, og det er på disse skråninger, at over halvdelen af Bourgognes over hundrede appellationer ligger side om side.
Bourgogne er inddelt i seks vindistrikter:
- Beaujolais - mest kendt for den tredje torsdag i november, hvor den nye og meget unge vin bliver frigivet. Det sker blot få uger efter, at druerne er høstet. Den er produceret på Gamay, som er en drue, der kan drikkes ung. Skal du have kvalitet i Beaujolais, skal du se nærmere på de ’10 søstre’, som også kaldes ’Cru'erne’. Disse kommuner ligger i den nordlige del af Beaujolais, hvor jordbunden er granitholdig, hvilket giver varme og intensitet til vinene.
- Chablis - den store skråning bag byen Chablis lægger jord til de absolut bedste tørre hvidvine, du finder på hvidvinsmarkedet. Det er rent faktisk overraskende, at man kan fremstille vin i dette område på grund af de meget kolde vintre. Jordbunden i Chablis består af kridt, kalk, limsten og ler, og her stortrives Chardonnay-druen. I Chablis er et godt tip at gå efter den enkelte producents ry og renommé - og det behøver ikke være en verdenskendt producent – finder du en god producent, venter der en stor vinoplevelse med fedme og kompleksitet, der viser, hvorfor Chablis er en af Frankrigs bedste hvidvine.
- Côte Chalonnaise - er et lidt mindre kendt område for mange - men hold øje med området! Druerne er de samme som i Côte d'Or, og især hvidvinene har vist, at de kan nå samme kvalitetsniveau som Chablis - med et grønt strejf og god syre. De røde Pinot Noir-vine er lette, strukturerede og velsmagende.
- Côte d’Or med Côte de Nuits og Côte de Beaune - i dette område bliver de store kendte Bourgogner fremstillet - og de er populære, og mange er noget nær umulige at få fat på, men kigger du dig godt for, er det stadig muligt at gøre et godt Bourgogne-køb. Jorden i Côte d'Or består af fed ler blandet med limsten og mergel - og det er ideelt for Pinot Noir-druen.
- Macon - er mest kendt for sin rødvin, men i virkeligheden er hvidvinene de bedste. Når Chardonnay-druen vokser i Mâcons limstensjord, får man en tør hvidvin med et snert af honning. Der plantes fortrinsvis Gamay, når det gælder blå druer. Noget Pinot Noir produceres også, og dette sælges som Appellation Bourgogne Contrôlée.
Bourgogne har - præcis som Bordeaux - sit eget klassifikationssystem
- Systemet toppes af 30 Grand Crus fra de allerbedste vinmarker, og de er udelukkende kendt under navnet på de enkelte vinmarker.
- Dernæst kommer Premier Crus fra de bedre vinmarker. Vinene herfra kan være blandinger fra flere vinmarker eller fra én enkelt mark.
- Tredje gruppe er landsbyappellationer, som også kan være enkeltmarksvine eller blandinger fra flere vinmarker.
- Sidste gruppe er mere generiske vine som bl.a. Bourgogne Rouge og Bourgogne Blanc.
Bourgognes druer er Chardonnay og Pinot Noir
Rød Bourgogne er lig med Pinot Noir. Den har været med til at skabe Bourgognes ry som et af verdens bedste rødvinsområder. En anden blå drue, der også dyrkes i Bourgogne, er den lidt mindre kendte Gamay-drue. Den giver lidt mildere og vine, som er lette at drikke.
Bevæger vi os over i de grønne druer, sætter Chardonnay dagsordenen. Den er den mest dyrkede drue i Bourgogne. Den giver tørre hvidvine, som kan nydes til den gode middag lige såvel som på en sommerdag. Aligoté er en anden grøn Bourgogne-drue. Sorten vokser hurtigt og har mange gode egenskaber, men i Bourgogne er man bundet til traditionerne, og derfor holder producenterne sig for det meste til Chardonnay.
Er du forvirret? Så fortvivl ikke!
Bourgogne er en udfordrende region at forstå - så husk, du kan altid spørge os. Og uanset om du er til hvidvine eller rødvine, så bliver du ikke skuffet med vin fra Bourgogne.
